Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 6
Mærsk Mc-Kinney Møller
Milliardær på krig og undertrykkelse
Jakob Nerup
Mærsk Mc-Kinney Møller er udnævnt til århundredets dansker af Børsens Nyheds-magasin på baggrund af hans store erhvervsmæssige og personlige succes. En succes der er bygget på blod, sved og tårer, men ikke hans egne. Pengene er nemlig tjent på krig, udbytning af de ansatte og statsstøtte.
Mærsk Mc-Kinney Møller bor i Gentofte i et stort palæ på Strandvejen ud til Øresund.
Her kan han sejle i sin store yacht og lade sig transportere ind til hovedsæddet i A.P. Møller koncernen på Esplanaden tæt på sine venner i Amalienborg.
Han sidder til bords med Bill Clinton; har siddet i IBMs bestyrelse i en lang årrække; får ministre, nationalbankdirektøren, politidirektøren m.fl. til at døbe sine skibe; udenrigsministeriet laver lobbyarbejde og arrangerer forretningsfremstød i udlandet med kongefamilien i spidsen.
Undgår skatten
Mærsk McKinney Møller er ikke blot Danmarks største kapitalist med 75.000 ansatte, ejer 20 % af det danske aktieindex og har multinationale interesser over hele verden.
Han er også Danmarks rigeste person. Han ejer personligt omkring 100 milliarder kroner, og han kan sælge sin koncern for det dobbelte.
Det burde så gøre ham og hans koncern til Danmarks største skatteydere, men sådan er virkeligheden ikke.
Når man er den største kapitalist i Danmark, så har man en masse fordele. En af dem er at slippe billigt i skat. I regnskabet for 1999 opgøres overskuddet til 4.800 millioner kroner. Heraf betales kun 200 millioner i skat, svarende til 4 %.
Hertil kommer en særlig kulbrinteskat på 1356 millioner, som er statens indtægt på A.P. Møllers olieproduktion i Danmarks undergrund. Men overskuddet på flere milliarder kroner, hvoraf en del kommer fra udenlandske firmaer, der ikke optræder i regnskabet, bliver ikke beskattet som personlig indkomst.
Mærsk McKinney Møller har med de danske politikeres opbakning bygget sit enorme imperium op omkring to familiefonde. De har aktiemajoriteten i de to aktieselskaber D/S Svendborg og D/S af 1912, som driver A.P.Møller koncernen. Erhvervsdrivende fonde bliver ikke beskattet, det er en direkte følge af Mærsk McKinney Møllers pres på regeringen i begyndelsen af 80’erne. Han flyttede fondene til Liechtenstein indtil fondsreglerne blev efter hans hoved.
På denne måde kan Mærsk Mc-Kinney Møller ophobe milliard efter milliard til eget brug uden at yde det mindste til statskassen.
Statsstøtte
Tværtimod får A.P. Møller-koncernen masser af direkte og indirekte støtte fra den danske stat.
Dagbladet Politiken foretog en sammentælling af statstilskud i 1998 og det nærmede sig én milliard kroner.
Samtidig får A.P. Møller-koncernen særbehandling. De er fritaget for at aflevere halvårsregnskab, hvilket begunstiger dem overfor konkurrenterne.
De lever højt på den danske selskabslovgivning, hvor det er umuligt at følge samtlige pengeveje i koncernen.
Fx menes A.P. Møller-koncernen at eje 28 % af aktierne i Den Danske Bank og dermed være i kontrol over den ubetinget største bank herhjemme. Men det kan ikke bevises, fordi aktieposter under 5 % ikke skal oplyses. Og så kan A.P.Møller koncernen blot sprede sine mindre aktieposter til nogle af de utallige virksomheder, de kontrollerer.
På samme måde kan vi ikke få oplyst hvor mange penge, der tjenes på det største enkeltområde i A.P. Møller koncernen, containertransport.
A.P.Møller-koncernen opkøbte i 1999 det amerikanske Sealand, som står for en stor del af containertransporten i USA og ejer en del havneområder. Det har gjort A.P. Møller koncernen til verdens ubestridt største i containerfragt, dobbelt så stort som sin nærmeste konkurrent.
Ejerskabet er placeret i det A.P. Møller-ejede Maersk Inc. Men hverken regnskab eller overskuddet indgår i det danske moderselskabs årsregnskab. Hermed undgår de endnu en gang at betale skat.
Links til USA
Den amerikanske forbindelse er ikke tilfældig. Den er godkendt militært af den amerikanske regering, som Mærsk Mc-Kinney Møller har en stærk forbindelse med.
Det udtrykker sig i at A.P. Møller koncernen både udfører militære transportopgaver i USA’s farvande og har kontrakt på militær transport for USA over verdenshavene til amerikanske baser og krige.
Disse kontrakter er ikke kommet ud af ingenting eller velvilje. Det er resultatet af Mærsk Mc-Kinney Møller kyniske udnyttelse af krigens muligheder.
Da USA og de andre kapitalistiske lande angreb Irak i 1991 var Mærsk Mc-Kinney Møller på pletten. Han tilbød gratis transport af amerikansk krigsmateriel til krigszonen.
Og som han selv udtrykte det i sin nytårstale 1992: “Rederiets indsats var i øvrigt ikke ubetydelig, og det bemærkedes og værdsattes navnlig i USA og i Mellemøsten.” For det fik han en medalje af USA.
Men hvad mere indbringende var, at han i perioden efter fik nogle store militære kontrakter, som har givet flere milliarder kroner i nettooverskud.
Profit på krig
Men det er ikke kun på denne krig A.P. Møller-koncernen har tjent fede profitter. Allerede under 1.verdenskrig skaffede stifteren A.P. Møller sig gigantiske profitter på andres blod.
Han havde 5 fede år fra 1915 til 1919. I disse år kunne der udbetales 100 % udbytte, som var skabt på skibsfart over de krigshærgede have.
Blodpengene fortsatte med at strømme ind under 2.verdenskrig. Som det er kommet frem, så var A.P. Møller-koncernen hovedejer af Dansk Industri Syndikat A/S som producerede maskingeværer og 20 millimeter kanoner til tyskerne.
Virksomheden blev saboteret flere gange og A.P. Møller stoppede først våbenleverancerne til nazisterne d. 30. april 1945.
Samme A.P.Møller havde citeret Hitlers Mein Kampf, støttet Franco’s fascister i den Spanske Borgerkrig og deltager i storkapitalens (kaldet Højgårdkredsen) forsøg på at overtale Kong Christian X. til at afsætte den socialdemokratiske regering til fordel for en mere erhvervsvenlig efter Nazisternes besættelse i 1940.
Samtidig sejlede koncernens flåde under allieret flag på verdenshavene.
Efter afslutningen af 2. Verdenskrig kunne A.P. Møllers flåde igen tjene de store penge.
Det Sorte Guld
Jagten på profit har altid styret A.P. Møller koncernens virke. De så tidligt mulighederne i den danske undergrund, hvorefter de danske politikere forærede den til dem for én krone i begyndelsen af 60’erne.
Det har givet en uendelig mængde milliarder i A.P.Møllers kasse siden. Alene i 1999 kunne Mærsk McKinney Møller putte 1,6 milliarder kroner i lommen som ren profit hentet i Maersk Olie og Gas A/S Group.
Men profitten skal konstant forbedres. Derfor begyndte A.P. Møller koncernen at udflage de danske skibe og ansætte søfolk fra 3.verdenslande til en meget ringe hyre. Det fik den danske stats officielle støtte og har stort set udryddet de danske sømænd.
Lavt betalt arbejdskraft er A.P. Møller koncernens livret. Hver gang vi går i Netto, Føtex eller Bilka, så tjener Mærsk Mc-Kinney Møller penge, da han ejer halvdelen af Dansk Supermarked.
Profitten kommer fra de titusinder af hårdtarbejdende og lavtlønnede ansatte. De sikrede et nettooverskud på 920 millioner i 1999.
Sidste nye profitjagt hedder Maersk Data, som sidder på en meget stor bid af datadriften på det danske marked og tjente her 100 millioner i profit. Skabt af de 1600 ansattes blod, sved og tårer.
Billedtekst 1:
A.P. Møller-koncernen har skabt sin kolossale formue på at transportere våben til krige overalt i verden. Koncernen tjente millioner af kroner på Golfkrigen i starten af 90’erne.
Billedtekst 2:
Underbetaling af søfolk fra den tredie verden til hans containerflåde har skæppet godt i Mærsk McKinney Møllers pengetank.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed