Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 7
Kun socialisme kan hindre flere katastofer
Frank Antonsen
Jordkloden har det skidt, men der er stadigvæk håb for fremtiden. Det kræver, at man fjerner den kapitalistiske markedsøkonomi.
Der er masser af steder, man kan få gode, nyttige oplysninger om klodens tilstand, f.eks. udgiver FN’s udviklingsprojekt, UNDP, hvert år en omfattende statistik over uligheden i verden. Ligesom FN’s hjemmeside, www.reliefweb.int, har oplysninger om de aktuelle kriseområder.
World Watch Institute udgiver en rapport om miljøproblemer hvert år.
Disse steder er gode, hvis man ønsker argumenter, og de kan bruges til at nære et sundt had mod kapitalismen.
Men man risikerer også at synke hen i total afmagt.
For deres eneste svar er, at uddanne politikere og erhvervsfolk til at tage deres del af ansvaret.
Problemet er bare, at kapitalismen ikke er rationel.
Det, der er en fordel for den enkelte kapitalist, i konkurrence med andre kapitalister, er næsten uundgåeligt en ulempe for den samlede kapitalistklasse, og i endnu højere grad for resten af samfundet.
Eftersom problemerne skyldes industrien, er en anden “udvej” at ønske sig tilbage til en idyllisk, før-industriel verden. For det første har en sådan verden aldrig eksisteret – verden før industrialiseringen var det feudale slaveris verden. For det andet ville det indebære et massivt folkemord, langt større end verdenskrigene tilsammen.
Industrialisering ikke et problem
For selvom kapitalismen har forurenet kloden, fremmedgjort arbejderne og forårsaget store krige, så har den trods alt også betydet, at langt flere mennesker kan brødfødes.
Dengang vi var jæger-samlere lå jordens samlede befolkningstal ret stabilt på omkring 4 mio., ved industrialiseringens begyndelse var tallet steget til 100 mio. Sidste efterår rundede tallet 6 mia., og vi kan uden problemer brødføde langt flere.
Det er ikke industrialiseringen, der er problemet, men kapitalismen, dvs. at produktionen sker af hensyn til profit og ikke behov.
En planøkonomi baseret på folks behov er den langsigtede løsning.
På kortere sigt drejer det sig om at tvinge kapitalisterne til at tage hensyn til miljøet og sikkerheden. De eneste der kan gøre det, er arbejderklassen.
Midlerne er arbejderklassens eneste våben: Strejker, demonstrationer og blokader. Kollektiv kamp, både i de enkelte lande og på tværs af grænserne, er vejen frem.
Som socialister skal vi gå ind i disse kampe, både de små lokale kampe for at bevare et naturområde, og de store globale kampe mod WTO og EU.
Vi skal gøre det i samarbejde med andre, men samtidigt komme med vores argumenter, og prøve at udvide kampen til en kollektiv kamp mod kapitalismen.
Billedtekst:
Skal Jordkloden reddes, kræver det et opgør med markedsøkonomiens hærgen. Det kræver aktion, som det vi oplevede ved WTO’s topmøde i Seattle i november sidste år.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed