Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 9
Marxisme i hverdagen
En verden uden vold
Martin B. Johansen
“I marxister tror på voldelige revolutioner,” er en anklage, som borgerlige politikere og aviser ofte kommer med. Disse mennesker siger, at de, i modsætning til marxister, står for fred og ikke-vold. Dette er det yderste hykleri. For de organiserer og støtter den mest barbariske vold, når det er i deres interesse.
Poul Nyrup Rasmussen hævder at være en fredselskende sjæl. Alligevel støttede han bombardementet både i Golfen og på Balkan.
Alle vestens store aviser opmuntrede bombningen af Beograd, og forsvarede brugen af dødelige uranvåben under Balkankrigen i fjor.
Voldeligt system
Vestens ledere står bag en vold, som består af død, sygdom og fattigdom. En vold der udøves mod millioner af mennesker verden over, gennem lænker af gæld.
I 1997 døde over 25 millioner mennesker af årsager, som Verdens Sundhedsorganisationen siger “er mulige at forhindre”.
Volden er også indbygget i de mere avancerede dele af verdens kapitalistiske system. Livets daglige slid indebærer vold i form af fattigdom, stress og overarbejde – skabt af en kombination af fleksibilitet og udbytning. Det ødelægger liv.
Socialister, sammen med millioner af andre mennesker, afskyr al denne vold. Vi ønsker os en verden uden vold af nogen slags.
Men socialister fordømmer ikke enhver form for vold. Når en slave bruger vold mod, eller ligefrem dræber, sin herre, for at vinde friheden, mener vi, at det er helt retfærdigt.
Vi tøver ikke med at stille os skulder ved skulder med arbejdere, som fysisk forsvarer sig imod angreb fra politiet under en demonstration.
Og vi står ved siden af dem, der slår igen imod nazisterne.
Vi argumenterer også for, at vi hvis det bliver nødvendigt, må vi bruge magt i kampen for at ende volden i dette samfund.
De, der sidder på toppen af det nuværende samfund, er beredte til at bruge vold for at forsvare systemet.
De vil starte krige, og vade igennem blod, drab og lemlæstelse for at fastholde deres rigdomme og magt.
Arbejdermagt
Det er både rigtigt og nødvendigt at bruge magt for at hindre dem i at slippe denne vold løs. Vi argumenterer med, at de mange arbejdere, ved at stå sammen og bruge deres kollektive magt, kan lamme kapitalismen og begynde at bygge et nyt samfund.
Denne kamps massekarakter og arbejdernes enorme økonomiske magt betyder, at der kun er brug for ganske lidt vold i denne kamp. Den vil indebære meget mindre vold, end det eksisterende system udøver dagligt.
Ingen ægte socialist vil nogensinde overveje at kaste bomber over andre arbejderes hjem.
Men i kampen for at omforme samfundet er det rigtigt, om nødvendigt med magt, at afvæbne og undertrykke politiet og militære officerer, som vil bruge vold imod almindelige mennesker.
I de situationer hvor man ikke har klaret denne afvæbning og undertrykkelse ordentligt, har det altid ført til kontrarevolutioner, der har ført meget mere vold med sig.
Revolutionen
I Chile i 1973 blev arbejderne bedt om at stole på hæren og indlevere våbnene.
Folk blev efterladt forsvarsløse, da Pinochet gennemførte kuppet og myrdede tusinder.
Socialister vil mobilisere flertallet af mennesker for at forandre samfundet. I kampen for dette argumenterer vi med, at vi må være klar til at bruge magt, for at forhindre den meget voldsommere vold, som systemets forsvarere vil udføre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed