Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 183 – Juni 2000 – side 2

SF: Et ryk til venstre

Margit Johansen

På SF’s landsmøde i maj tog partiet et klart ryk til venstre og placerede sig klart til venstre for midten. Lever de op til det, vil de kunne inddrages mere aktivt i strejker, studenterkamp m.m.

Det er arbejderklassens kampe, der har skabt velfærdssamfundet og ikke regeringer af socialdemokrater, eller borgerlige, fastslog Gert Petersen helt rigtig på SF’s landsmøde.

Arbejderparti igen. På landsmødet i maj, fik Gert Petersen et bragende bifald, da han med ovenstående bemærkning skældte ud på de ledende medlemmer, der havde beklaget, at det var almindelige abejdere, LO-medlemmer, som nu strømmer til SF og ikke akademikere.

Det er virkelig opmuntrende at se et SF, der tydeligt erklærer, at klassekamp og klasseanalyser er afsættet for socialister. Det vil forhåbentlig betyde, at de SF borgmestere, der rundt omkring i landet går i front med nedskæringer, udlicitering osv. bliver sat på plads.

Det betyder forhåbentlig også, at SF går endnu mere aktivt ind i aktivitet på gulvet, i alt fra støtte til strejker, til kampagnen mod kapitalismen i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens topmøde i Prag i september.

Enhedslisten blev på deres årsmøde også trukket til venstre på nogle områder, men det var knapt så entydigt som hos SF. Blandt de gode meldinger var, at de ikke mere vil med i finanslovsforlig, medmindre der er klare sociale forbedringer.

Polarisering

IS’s analyse op igennem 90’erne har været, at der foregår en polarisering og ikke kun en højredrejning, som mange har påstået p.g.a. Dansk Folkepartis fremgang.

Polariseringen har været mest tydelig i lande som Frankrig, Tyskland, Grækenland og Italien, men er også foregået her i landet. Vi har bl.a. set det med NU ER DET NOK bevægelsen, storstrejken i 1998 og den enorme modstand mod privatisering og udlicitering.

SFs skred mod venstre, samtidig med at Dansk Folkeparti går tilbage igen, er en del af det billede.

I Sverige ser vi også at Vänstrepartiet, der ligger meget på linje med SF, går voldsomt frem. Og med storstrejken i Norge fornylig og en storstrejke i Tyskland, så kan Nordeuropa forhåbentlig snart følge i hælene på den mere offensive klassekamp i Sydeuropa.

 

Flere artikler fra nr. 183

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
SF

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 3536 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside