Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 183 – Juni 2000 – side 2

Politikerne skaber syndebukke

Margit Johansen

Flere Landsretters afgørelse om at indvandrere skal udvises for mindre eller større lovovertrædelser er blevet omstødt ved Højesteret. Det har vakt vrede hos mange folketingspolitikere.

De kritiserer vredt, med Venstres Birthe Rønn Hornbeck i spidsen, domstolene for ikke at dømme sådan som politikerne ønsker det.

De selvsamme politikere hylder ellers vores borgerlige demokrati og dets tredelingen af magten mellem folketing, domstole og politi. En tredeling, som netop skal forhindre de politiske domme, som er det, polikerne nu i bund og grund kræver.

Flere af de indvandrere, der i første omgang fik en udvisningsdom, har al deres nærmeste familie her i landet og taler bedre dansk, end de taler deres ‘modersmål’.

Med udvisningsdommene lægges ansvaret for lovovertrædelsen alene på den dømte. Men det er mest af alt skiftende regeringers svigt over for marginaliserede grupper, som hos et lille mindretal, skaber en magtesløshed, der kan få udtryk i vold el.lign.

Samfundet må tage ansvaret og hjælpe dem videre i stedet for at sparke dem ud.

Det samme gør sig gældende i den tilbagevendende diskussion om Vollsmose. Når de unge der reagere voldeligt, så ser de fleste kultur- og muslimsk- dansk sammenstød. Men det som det reelt handler om er, at de og deres familier aldrig har følt eller fået en accept fra det omgivende samfund. De har ikke fået den nødvendige støtte til at klare de sociale problemer, som de har slåsset med.

Ville politikerne løse problemerne med kriminalitet skulle de bruge penge på at forbedre den sociale indsats og sikre alle et arbejde. Det vil også give politiet tid til at tage sig af de riges økonomiske kriminalitet.

 

Flere artikler fra nr. 183

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 1625 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside