Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 183 – Juni 2000 – side 4

Israels tilbagetrækning i Libanon

Spillet om kontrol i Mellemøsten

Bo Larsen

Der var glæde i Libanon, da Israel for nyligt besluttede at trække sig tilbage fra de områder i Syd-Libanon, som de har holdt besat i snart 22 år.

Besættelsen har kostet ca. 20.000 menneskeliv sammenlagt. Da flere hundrede af dem var israelske soldater vurderede den israelske regering, at det var for omkostningsfuldt.
Det var også derfor at premiereminister Ehud Barak i sin valgkamp lovede at bringe de israelske soldater ud af Libanon.

Den oprindelige grund til besættelsen af Syd-libanon var, at den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO i 1970 blev fordrevet fra Jordan og derefter gjorde Libanon til sit tilholdssted.

Israels invasion

Det ville Israel ikke acceptere, og indvaderede Libanon første gang i 1978.
I 1982 indvadere de igen Libanon, sønder-bombede de palæstinensiske lejre og besatte Sydlibanon. En besættelse de siden har fastholdt ved hjælp af SLA, en syd-libanesiske lejehær.

I takt med, at de palæstinensiske militser mistede styrke i Libanon, tog den iransk-støttede Hizbollah-milits og den syrisk støttede Amalmilits over i Sydlibanon.

Disse islamiske militser er blevet dæmoniseret i den Vesten, men langt det største problem i Mellemøsten er at USA ukritisk støtter Israel, ligegyldigt hvor blodige udrensninger de laver.

Det har USA gjort siden Israels oprettelse i 1948, fordi Israel altid har været villig til at gøre hvad som helst for at forsvare egne og amerikanske interesser i Mellemøsten og i store dele af verden.

Magtspil

Tilbagetrækningen er desuden en del af spillet i forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne. For kan Israel fremtvinge aftaler med alle andre parter i området, inklusiv Libanon og landets reelle hersker, Syrien, så står palæstinenserne alene fremover.

Det er netop på et tidspunkt hvor alle de store spørgsmål skal forhandles: Jerusalems status, kontrol over vandressourcerne og flygtninges ret til at vende tilbage.

At palæstinenserne hidtil ikke har fået noget som helst, og med den seneste udvikling ikke ser ud til at få noget overhovedet, kan føre til en blodig optrapning, som de seneste uroligheder på Vestbredden og i Gaza vidner om.

 

Flere artikler fra nr. 183

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Libanon

Se flere artikler af forfatter:
Bo Larsen

Siden er vist 1860 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside