Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 183 – Juni 2000 – side 12

Stem Nej til Euroen: Stop de riges Europa

Poul Erik Kristensen

Som socialister er vi ligeglade med, hvad mønterne i den slunkne tegnebog hedder, og vi så også helst, at alle grænser i Europa blev åbnet på vid gab.

Alligevel er det vigtigt at stemme Nej, når Euroen skal til folkeafstemning d. 28. september.

EU er nemlig et redskab for magteliten i Europa.

Det er jo ikke uden grund, at politikerne og toppen i Dansk Industri, Landbrugsrådet, finansverdenen, Arbejdsgiver-foreningen og LO står sammen for at presse Danmark yderligere ind i den Europæiske Union.

Handler ikke om vekselgebyr

Afstemningen om Euroen handler nemlig ikke om vekslegebyr når vi rejser til udlandet.
Møntunionen er derimod et godt middel til at sikre en ens økonomisk udvikling i alle lande.

Og de krav, som hvert enkelt land skal opfylde for at komme med i ØMU'en viser, hvad det er for en politik magthaverne ønsker. Der kræves bl.a. at underskuddet på statsbudgettet ikke må overstige 3%.

Når man i EU-landene samtidigt har et ønske om at forkæle de rige og erhvervslivet – bl.a. ved at sætte selskabsskatten ned – betyder det massive angreb på velfærdsstaten.

Tilhængerne af Euroen er også de samme folk, som siger, at der skal være mere bruger-betaling af pensioner og for behandling af sygdomme, og at der skal være meget mere udlicitering af velfærdsydelser.

Hertil kommer, at Euroen er et yderligere skridt mod en politisk union. En fælles pengepolitik og centralbank hænger sammen med en fælles økonomisk politik, og dermed med en fælles politik på alle væsentlige områder.

EU-landene har allerede i dag et tæt samarbejde når det gælder politiet, flygtninge- og asyl- politik m.v. – og planerne om et fælles europæisk forsvar er på tegnebrættet.

Et dansk NEJ til Euroen kan være med til at sætte en kæp i hjulet for magtelitens projekt. Et projekt som ganske almindelige europæere skal betale for, og et projekt som skal holde flygtninge og invandrere væk fra rigdommene i Europa.

Billedtekst:
Der var stor fest i 1992, da vi sagde Nej til Maastricht-aftalen, og EU-elskerne fik én på snotten. Lad os håbe på, at historien gentager sig d. 28. september i år.

 

Flere artikler fra nr. 183

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
EU-afstemninger - Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1827 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside