Socialistisk Arbejderavis
Nr. 186 – Oktober 2000 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Efter NEJ-sejren: Slås for bedre velfærd. Styrk den antikapitalistiske kamp
Mulighederne for socialister i Danmark er blevet styrket væsentligt med Nej’et til euroen. Nej’et er først og fremmest et udtryk for en kolossal mistillid til magteliten, og at et flertal af danskerne opfatter EU som en reel trussel mod velfærdsstaten.
Selvom erhvervsledere, aviser og toppolitikere, forsøgte, at true danskerne til at stemme ja, lykkedes deres projekt ikke.
Undersøgelser op til valget viste, at det i høj grad er arbejdere, pensionister og socialt dårligt stillede mennesker, der stemte nej til euroen.
Det var imidlertid ikke alle svagt stillede, der stemte Nej. Ikke mindst de tosprogede har stemt Ja, da mange af dem opfattede et Nej som en støtte til Pia Kjærsgaards nationalisme.
Det forklarer, hvorfor Nej-procenten i Århus og København lå lavere end ved tidligere afstemninger. Men det ændrer ikke ved billedet af, at det er “under-Danmark”, der har givet systemet en syngende lussing.
Nej’et er et udtryk for en generel mistillid til systemet. Arbejderklassen mærker hver dag, hvordan tempoet på deres arbejde stiger, hvordan nedskæringer forringer den sociale service med stadigt dyrere børnepasning, dårligere skole, ringere hjemmmehjælp til deres forældre og markant dårligere forhold på sygehusene. Samtidigt bliver de plukket i skat, samtidigt med, at erhvervslivet og de rige slipper billigere.
Efter nederlaget har regeringen fortsat med sine trusler om økonomisk indgreb. Det sker på trods af, den danske økonomi faktisk blev styrket efter Nej'et.
Dagen efter nej’et høstede danske investorer gevinster for op mod 18 mia kroner.
Men de 18 mia. kroner kommer ikke os til gode. Lykketoft og co. fastholder, at livremmen skal stammes. Og når regeringen snakker om at stramme livremmen, kan vi være sikre på, at det er de fattigste der skal ofre sig, for at erhvervslivet kan begunstiges yderligere. Der er nemlig ingen sammenhæng mellem et erhvervsliv i vækst og befolkningens levevilkår.
For regeringen er det vigtigt at vise befolkningen at Nej'et har store konsekvenser – derfor truer de med stramninger i finansloven.
Men regeringen har det store problem, at de står foran et folketingsvalg. Det betyder, at der er en grænse for, hvor meget de kan straffe den ulydige befolkning.
Der kommer nedskæringer – både i finansloven og i de kommunale budgetter. Men Nej'et har givet arbejderklassen en afgørende styrke i kampen for bedre velfærd.
Den herskende elite i Danmark – og i Europa – har fået en ordentlig én på hovedet, og nej’et har givet os vigtig selvtillid i kampen fremover. Det er derfor nedslående at høre den øvrige venstrefløjs opsummering på nej’et.
SF og Enhedslisten forklarer nej’et med befolkningens uvilje mod politisk integration i Europa, og udelader totalt at forholde sig til sejren som et nej til erhvervslivets og profittens Europa. Derved mangler de også et reelt svar på, hvad der skal gøres fremover, og hvad selvtilliden og kampviljen skal bruges til.
Utilfredsheden i Danmark ulmer. Strejker blandt pædagoger, buschauffører, post-ansatte, rengøringsassistenter og slagteriarbejdere bryder ud med jævne mellemrum. Disse kampe er reaktioner på nedskæringer, rationalisering og privatiseringer. Alt sammen en konsekvens af den skærpede internationale konkurrence, hvor EU spiller en central rolle. EU støtter nemlig 100% internationale organisationer som IMF, Verdensbanken og WTO, med deres krav om øget liberalisering, øget udlicitering og privatisering.
Det er en menneskefjendtlig politik, der får mennesker over hele verden til at protestere mod den globaliserede kapitalisme.
To dage inden nej-sejren, demonstrerede op imod 20.000 mennesker i Prag, i protest mod IMF og Verdensbanken, der afholdt topmøde i byen. Demonstrationen var en kæmpemanisfestation mod kapitalens hærgen, og paroler som “Shut down the IMF” og “The workers united will never be defeated,” rungede gennem Prags gader.
Pragdemonstrationerne viser, at den globale kapitalisme for alvor har fået global modstand, og titusindvis har fået vigtig inspiration og vigtige erfaringer til den videre kamp, globalt og lokalt. Noget som også det danske nej er med til at understrege.
Det er nemlig samme politik, der giver nedskæringer i Danmark og som forværrer levevilkårene for den fattigste del af verdens befolkning. Nej’et til euroen er det første skridt fra en generel utilfredshed hos de danske arbejdere til en aktiv kamp mod kapitalismen. Derfor var Nej’et til euroen så vigtig. Og en positiv udfordring for socialister.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed