Socialistisk Arbejderavis
Nr. 186 – Oktober 2000 – side 7
Marxisme i hverdagen
Derfor er politiet imod os
Alexander Lassithiotakis
Hvorfor beskyttede politiet IMF og Verdensbanken mod de fredelige demonstranter i Prag den 26. september?
IMF og Verdensbanken er udemokratiske institutioner, der sikrer kapitalismens globale hærgen med undertrykkelse og større global ulighed til følge. Alligevel har disse institutioner politiet på deres side.Hvordan kan det være, og hvorfor er Prag ikke en undtagelse?
Hvorfor bliver politiet altid sat ind mod arbejderklassen, når vi benytter os af vores kollektive våben; strejker, blokader og demonstrationer?
Svaret er enkelt. Politiet er simpelthen ikke en objektiv forsvarer af lov og orden, men tværtimod en institution, der udelukkende er til for at forsvare den herskende klasses interesser også selvom det skulle være et flertal af befolkningen, som går imod dem.
De sidder på magten
At det er sådan skyldes, at de kapitalistiske samfund grundlæggende er udemokratiske, da det reelt er det lille mindretal af kapitalister, som ejer og kontrollerer de store virksomheder, der har den afgørende magt i samfundet. Det har de, fordi de sidder på den økonomiske magt i et samfund, hvor det er økonomiens og profitters velbefindende, der er omdrejningspunktet.
Det er også derfor, at Mærsk McKinney kommer til frokost ret jævnligt hos statsministeren, det gør arbejdsmand Hansen ikke. Hverken arbejderklassen på ca. 80% af befolkningen eller folketinget har ret meget at sige, når det gælder mange store beslutninger. Det gælder f.eks. om folk skal fyres eller ej, om landet skal gå ind i en krig i Mellemøsten for at forsvare olieselskabernes interesser eller om der skal bygges store broer, så virksomhederne lettere kan få transporteret og derved bedre kan klare sig i konkurrencen.
I et udemokratisk system som kapitalismen, vil der derfor uundgåeligt fra tid til anden være protester, og hvis disse er organiserede og store nok til at true magthaverne, bliver de nedkæmpet med magt.
Vi så det i Prag, vi så det i Seattle, men vi ser det også ved strejker og demonstrationer herhjemme. Senest ved Ribus-konflikten i Esbjerg og Skraldekonflikten i Århus.
Vi ser det også, når politiet beskytter nazisterne, når de vil marchere og angriber de antinazistiske demonstranter i stedet.
Politibetjentene
Dette betyder dog ikke, at den enkelte politimand ikke kan være et rart menneske med ordentlige holdninger på mange områder, men som institution skal politiet bevare det bestående, og i klassekampssituationer bliver de brugt imod arbejderne.
Statsmagten vil give dem de nødvendige love og våben for at bruge magt. Således har socialdemokratiske regering indført forbud mod blokader og senest hætteforbudet ved demonstrationer. I Tjekkiet forbød politiet demonstrationerne i Prag under dække af, at de ville forstyrre trafikken.
Demokrati og rettigheder er altså ikke absolutte værdier, men bliver gradbøjet af magthaverne. Denne marxistisk sandhed blev igen cementeret i Prag.
Til gengæld fik vi også bekræftet en anden sandhed i Prag. Nemlig at når arbejdere organiserere sig og står sammen, kan de gennemtvinge deres rettigheder. Således trodsede tusindvis af arbejdere forbudet og demonstrerede i Prag. Og fordi vi var mange nok, blev demonstrationerne fredelige i modsætning til det indtryk den borgerlige presse giver.
Det er ud fra erfaringer som disse at vi siger, at revolutionen ikke vil blive særlig blodig. I processen op til selve revolutionen, vil de fleste betjente og soldater også ændre deres måde at se samfundet på og slutte sig til arbejderne. Vi så det f.eks. under oprøret i Indonesien for nogle år siden, og vi så det i Østeuropa, da Muren faldt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed