Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 187 – November 2000 – side 2

Kæmpesejr til strejkende pædagoger

Martin B. Johansen

Over 1000 pædagoger gik til kamp mod nedskæringer i København – og vandt en enestående sejr.

Taget var næsten ved at blæse af den gamle fabrikshal på Holmen i København, da de over 1.300 fremmødte pædagoger brød i jubel – de havde netop fået at vide, at de havde vundet en total sejr over Københavns Kommune efter mere end tre ugers strejke.

Grove nedskæringer

I september måned havde det socialdemokratiske bystyre i Københavns Kommune bebudet, at de ville spare 2,4 millioner kr. på fritidshjemmene. Med sin sædvanlige arrogance mente overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, at det nok skulle lykkes at tvinge pædagogerne til at sluge endnu en nedskæring.

Men han blev klogere. Sparekravet udløste en af de mest succesfulde strejker nogensinde i den offentlige sektor.

Først nedlagde 800 pædagoger arbejdet, og de blev senere fulgt af yderligere over 500. Efter lidt over tre uger havde de vundet en total sejr over kommunen.

Protesterne breder sig

Og også andre steder i landet kæmper pædagoger imod nedskæringer.

I Korsør nedlagde de ansatte på byens daginstitutioner arbejdet i starten af september, og det lykkedes at få byrådets nedskæringer taget af bordet.

Senere i september strejkede lærerne i Korsør imod det samme budgetforlig, som betød, at 14 lærere skulle fyres.

I Esbjerg gik pædagoger d. 2. november til fagligt møde, også i protest mod nedskæringer.

Over hele landet, og især i København, har pædagoger altså i de seneste måneder vist, at det kan lade sig gøre at bekæmpe nedskæringer og forringelser, hvis man står sammen og organiserer sig på gulvplan.

Billedtekst:
Børnene får gavn af pædagogernes strejkesejr.

Flere artikler fra nr. 187

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp (DK): Pædagogisk personale

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1560 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside