Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 187 – November 2000 – side 6

Finansloven

Krav om forbedringer skaber splittelse

Poul Erik Kristensen

Regeringen fik bank ved euro-afstemningen – og Socialdemokratiet fortsætter nedturen i meningsmålingerne.

Det har fået socialdemokraterne til at ændre kurs. Dels vil de stramme yderligere i flygtningepolitikken, dels vil de give indtryk af, at de nu vil gøre noget alvorligt for at skabe bedre velfærd.

Det ses tydeligt ved forhandlingerne om finansloven for 2001.

Det påstås, at det er en rød finanslov, som regeringen har strikket sammen med SF og Enhedslisten.

Og meget tyder da også på, at regeringen har følt sig presset til at lappe lidt på de voldsomme forringelser danskerne har oplevet gennem de seneste år. Men det er ikke SF’s og Enhedslistens fortjenste.

Det skyldes i høj grad den nye stemning, der er i arbejderklassen og blandt studerende.

Danskerne er trætte af nedskæringer og ønsker forbedringer. Det viste nej’et til euroen, som i høj grad kom fordi under-Danmark føler, at velfærden bliver yderligere truet af EU.
Utilfredsheden viser sig også i de københavnske pædagogers månedlange strejke.

Ballade i SF og Enhedslisten

Men det er ikke kun socialdemokraterne, der føler sig presset.

Baglandet i SF og Enhedslisten har også lagt et voldsomt pres på sine folketingsgrupper for at forhindre dem i at lave dårlige forlig. Det var især delforliget om ældrepakken, der fik splittelserne frem i SF og Enhedslisten.

Splittelserne udtrykker flere ting. I begge partier er partitoppen ivrig efter at slikke Lykketoft og Co. i røven.

Vi nærmer os et folketingsvalg, og især SF har store forventninger om at komme i regering. Så det gælder om at komme ind i varmen.

Det gør de ved at fremstå som “ansvarlige” partier, som tager ansvar for landets økonomiske udvikling efter nej'et. Men det står i skærende modsætning til partiernes basis af medlemmer og vælgere – der er grænser for, hvad de vil sælge ud af på det sociale område.

Både i Enhedslisten og i SF er folketingsgrupperne blevet banket på plads af et vredt bagland. Vreden kommer af, at ældreforliget i bund og grund stjæler fra de fattige for at give til andre fattige.

Hovedbestyrelsen i Enhedslisten har mødt så stor mistillid, at den er blevet tvunget til at kræve genforhandlinger af ældreforliget. Problemet er, at venstrefløjen i både Enhedslisten og SF ikke er særlig godt organiseret.

Det, at baglandet gør oprør, viser, at der er en dyb utilfredshed og et krav om, at velfærden skal forbedres – ikke bare omfordeles. Balladen udtrykker også, at afstanden mellem partitoppen og medlemmerne ude i “virkeligheden” vokser. Jo mere indsovset toppen bliver i det parlamentariske lappeløsnings-spil, jo længere væk kommer den fra de forventninger og krav befolkningen har.

Hvad er en finanslov?

I ISU støtter vi en forbedring af velfærden. Men vi ved også, at det er begrænset, hvor meget arbejdere, studerende, arbejdsløse og pensionister får ud af finansloven.

Problemet med finansloven er, at den vedtages indenfor nogle rammer, der næsten aldrig tilgodeser almindelige mennesker, men tværtimod opretholder det klassesamfund, vi kæmper imod.

Finansloven – som er på ca. 400 mia. kr. – lægger rammerne for statens udgifter og indtægter i det kommende år. Her vedtages, hvor mange penge der skal bevilliges til forskellige vigtige områder indenfor velfærd, miljø og arbejdsmarked. I teorien bliver finansloven forhandlet af de folkevalgte Folketingspolitikere, men i realiteten er rammerne for, hvad pengene skal bruges til allerede lagt.

98% af pengene i statsbudgettet er allerede “sat på plads”, af andre aftaler og internationale forpligtigelser – f.eks. EU.

Forhandlingerne med oppositionen er altså mere eller mindre et magtspil, hvor de sidste 2% bliver fordelt.

Hertil kommer at staten kun har kontrol med en meget lille del at de penge, der er i landet. Til sammenligning råder Danske Bank over mere end 1.300 mia. kr. – altså mere end 3 gange så meget som staten.

Samtidig er det sådan, at langt de fleste beslutninger i Danmark reelt tages i direktionslokalerne i de store virksomheder.

 

Flere artikler fra nr. 187

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1506 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside