Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 187 – November 2000 – side 8

Kommercialisering af sporten er årsag til doping-skandaler

Ole Andersen

Doping er i dag en naturlig del af sporten.

Trods stort fokus på doping ved de netop afviklede olympiske lege down under, var legene præget af et betydeligt misbrug af EPO, hor-moner m.v.

Og de internationale idrætsforbund er hamrende ligeglade. For dem er det resultaterne og pengene, der tæller.

Umiddelbart forud for legene ophævede det internationale atletikforbund dopingkaran-tænerne for to atleter, der vandt sølv i Sydney. Og under OL var doping-spøgelset flere gange en uanmeldt konkurrent til deltagerne. Flere amerikanske topatleter meldte afbud med pludseligt opståede skader, da en tidligere amerikansk idrætsleder afslørede, at snesevise af US-stars gennem de seneste år er afsløret i brug af doping, uden at det har fået konsekvenser.

Under selve legene blev 22 deltagere snuppet i at bruge ulovlige midler. Og efter legene fortsætter de olympiske doping-skandaler med at skyde frem som paddehatte i det fugtige efterårsvejr. En tysk medalje-tager må af med sin medalje, og hele fem italienske guldvindere beskyldes for at være afsløret i brug af doping op til OL.

At italienske idrætsfolk bruger andet end pasta kendes desværre også fra cykelsporten.

Den faldende nationalhelt Bjarne Riis’s forbindelser med tvivlsomme italienske idræts-læger har kastet en mørk skygge over ørnen fra Herning; en skygge der nu også hviler over cykelholdet CSC/Memory Card.

I forbindelse med præsenta-tionen af den nye sponsor CSC ændrede holdet doping-politik. Tidligere var det fyringsgrund, hvis en rytter blev taget i doping. Fremover får man kun 14 dages karantæne – af helbreds-mæssig grunde.

Også Riis’ indkøb af nye ryttere afslører det tvivlsomme forhold til doping. En af de nye rytter i “Stald Riis” er veteranen Rolf Sørensen, som også er under stærk mistanke for at have haft hånden nede i krukken med forbudte stoffer. Og superstjernen Laurent Jalabert har haft et meget anstrengt forhold til det franske cykleforbund siden de indledte jagten på doping-syndere for nogle år siden.

De danske medier har naturligvis sat fokus på doping i cykelsporten. Til stor irritation for ledelsen i CSC/Memory Card. Så meget, at de truer med at flytte til udlandet, hvis medierne fortsætter med sine kritiske spørgsmål.

Brugen af doping skyldes professionalismen og kommer-cialismen i sportens verden. Det er ikke længere nok at yde sit bedste og overgå sig selv. Hvis man vil have del i præmier og først og fremmest sponsor-pengene skal man være en vinder. Derfor tages ALLE midler i brug i jagten på sponsor milliarderne.

Billedtekst:
Dopinganklagerne mod Riis og hans hold har nok fået smilet til at stivne siden de glade Tour de France-dage. Doping er en følge af kommercialiseringen af sporten.

Flere artikler fra nr. 187

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Sport

Se flere artikler af forfatter:
Ole Andersen

Siden er vist 1985 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside