Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 8
“Bænken”
Systemet mod de udstødte
Paul Langhoff
Endnu en dansk film er på banen. Forskellen på denne og de andre kassesucceser er filmens tema.
Handlingen udspiller sig i en forstad til en storby, hvor de sociale tabere med deres mange problemer mødes på en bænk.
Kai og hans mangelende evne til at finde en mening med tilværelsen er filmens om-drejningspunkt. Han drikker uhæmmet, kommanderer rundt med sin eneste ven og vil ikke finde sig i at være aktiveret i Miljøpatruljen som altmuligmand for pensionister. Derfor tårner konflikterne sig op for Kai og han mister tidligt i filmen den sidste rest af overblik og værdighed, som han måske endnu besad.
Den definitive deroute be-gynder med at han giver afkald på sin aktivering og ved et tilfælde møder han sin datter, Liv. Hun er flygtet fra sin voldelige mand og flyttet ind til en asocial evigheds-student, der ikke har noget begreb om virkeligheden.
Møde med fortiden
Netop det tilfældige møde med Liv tvinger Kai til at se fortiden i øjnene. En fortid som han bestemt ikke er særlig stolt af.
Filmen viser tilskueren at de personlige tragedier måske er mere eller mindre selvforskyldte, men at det i høj grad er samfundet der umuliggør en tilbagevenden til et værdigt liv. Den sociale arv, som består af vold inden for familien, misbrug og afhængighed, er umuligt at slippe ude af ved egen kraft. Tværtimod fastlåser systemets rigide regler den enkelte i en slavelignende afhængighed af overførsels-indkomst, og virkelighedsflugt er den eneste vej ud af en triviel hverdag.
Vores almindelige dagligdags tilværelse bør ikke tages for givet. Vi kunnne hver især være en Kai eller Liv. Det handler i højere grad om social arv og antallet af ulykker, der rammer os på én gang end om personlig vilje og evne.
Filmen sætter spørgsmålstegn ved den måde vi behandler de udstødte på, samtidig med at den udstiller vores fordomme. Dette gælder i høj grad systemets apparat og i særdelshed vore egen opfattelse.
Billedtekst:
Bænken viser, hvordan systemet fastholder den sociale udstødning.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe