Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 8
På kanten
"Kannibaler på en øde ø" (Robinson)
Anders Schou
Landets øvrige medier forholder sig på to forskellige måder til konkurrenten TV3’s succes Robinson, serien som vel nærmest har undertitlen “kannibaler på en øde ø”.
Formiddags- og ugebladene dækker serien kritikløst, så man fint kan følge med uden rent faktisk at se programmerne.
Fænomenet
Mens de finere medier bringer småbekymrede kommentarer OM fænomenet, så de kan distancere sig fra Robinson og samtidig indirekte formidle de lumre detaljer videre til læsere og seere.
I sagens natur har vi her på avisen valgt den sidste løsning, se også de fire siders foto-indstik af seriens veludrustede damer og herrer.
Det virkelige liv?
En af de morsomste ting ved Robinson er, når informations-chefen på TV3 Niels Jørgen Langkilde påstår, at serien jo blot afspejler naturlige konflikter i det virkelige liv.
Den sikre død
Men hvis en flok mennesker havnede på en øde ø, ville de næppe begynde at konkurrere. Tværtimod ville alle være klar over, at det ville være den sikre død, hvis man ikke kunne finde ud af at samarbejde. Og Daniel Defoes originale Robinson syntes jo heller ikke, at det var fedt at Fredag dukkede op, fordi de så kunne konkurrere om, hvem der først skulle hoppe i havet.
Sociale væsner
Mennesker er grundlæggende sociale væsner og for de fleste ville det værste ved opholdet på en øde ø være tanken om at blive alene. Men der er ikke meget drama i en gruppe mennesker, som samarbejder.
Ganske vist er almindelige mennesker tvunget til at konkurrere om arbejde, uddannelse og boliger. Men vi har også fagforeninger, studenterorganisationer og lejerforeninger. De er alle sammen udtryk for at folk står sammen for at forbedre deres levevilkår og mindske konkurrencen blandt mennesker.
Trædemølle
Blandt andet derfor er Robinson heldigvis også dybt urealistisk på et overført plan. Hvornår har man sidst set en arbejdsplads, hvor man gennem en længere periode fyrede en medarbejder om ugen?
Robinson har ikke høje seertal, fordi serien afspejler virkeligheden, tværtimod. De fleste mennesker lever i en opslidende trædemølle uden synderlig indflydelse på deres eget liv.
Og så kan det være underholdende at slappe af med et urealistisk drama, hvor der hele tiden sker noget positivt eller negativt, og hvor deltagerne faktisk har en indflydelse på deres skæbne. Også selv om det, takket være reglerne, oftest sker ved, at de bruger de dårligste sider af sig selv.
Hvad med et koncept, hvor vi i fællesskab beslutter, hvordan rammerne for vores liv skal være, og hvor vi bruger de bedste sider af os selv for at skabe de bedste muligheder, for at vi personligt og kollektivt kan udfolde os.
Konceptet hedder socialisme og kommer ikke på TV.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed