Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 187 – November 2000 – side 9

Fred i Mellemøsten kræver socialt oprør

Anders Schou

En reel løsning på palæstinensernes problemer kræver en ny arabisk venstrefløj.

Den arabiske venstrefløj er stalinistisk og har et nationalt perspektiv.

Anders Schou giver et bud på de udfordringer, som palæstinenserene står overfor.

Mange har svært ved at se en løsning på den palæstinensisk-israelske konflikt. Den syv år lange såkaldte fredsproces har ikke ført til nogen fremskridt for det store flertal af palæstinensere, og det seneste arabiske topmøde viste endnu engang, at de arabiske magthavere reelt intet vil gøre for palæstinenserne.

Den holdbare løsning på konflikten i Palæstina er en ikke-religiøs stat med lige rettigheder for alle uanset religiøst og etnisk tilhørsforhold. En løsning som kun kan komme nedefra – fra palæstinenserne og de almindelige arabere i hele Mellemøsten. Men fredsprocessen har hele tiden bygget på en to-stats løsning, en palæstinensisk og en jødisk stat.

To-stats-løsningen, der vil give mindre end 10% af det oprindelige Palæstina til palæstinenserne er ingen løsning for flertallet af palæstinenserne.

Millioner af dem har levet som flygtninge siden de blev fordrevet for godt 50 år siden. Det er heller ingen løsning for den million palæstinensere, som i dag er en diskrimineret minoritet i Israel, der har de dårligste jobs til lavere lønninger og med langt mindre muligheder for offentlige tilskud osv.

En palæstinensisk stat vil fungere som apartheid-tidens bantustans i Sydafrika. Største-delen af arbejdsstyrken i områderne vil – som i dag – fungere som andenrangs arbejdskraft og arbejdskraft-reserve for Israels erhvervsliv, fordi ministaten ikke kan have en selvstændig økonomi.

Almindelige israelere har ligesom de hvide under apart-heid en række privilegier, som gør, at de aldrig vil støtte en verdslig stat, med mindre de er tvunget til det.

Dertil kommer, at Israels funktion som USA’s vagthund i ‘Olieland’ betyder en massiv økonomisk støtte. Den amerikanske regering støtter Israel mere pr. indbygger, end den støtter nogen amerikansk delstat. Det giver israelerne Mellemøstens højeste levestandard.

Derfor vil den israelske befolkning ikke umiddelbart støtte grundlæggende ændringer, og palæstinenserne er ikke stærke nok alene til at gennemtvinge en løsning. Derfor er opbakning fra arbejderne i andre arabiske lande nødvendig.

Allerede nu har deres vrede over palæstinensernes skæbne ført til omfattende demonstrationer i mange arabiske storbyer. Og protesterne kan slå over i egent-lige sociale opstande. F.eks. rummer Egypten Mellemøstens største arbejderklasse og er i forvejen præget af social uro, fordi en rig overklasse vælter sig i luksus, samtidig med at fattigdommen er udbredt.

Samtidig er vreden over præsident Mubaraks eftergivenhed over for Israel og USA stor. Den vrede kan udløse en reaktion mod magthaverne, som kan brede sig til andre arabiske lande.

En social opstand kan åbne op for et socialistisk perspektiv, hvor social klasse er vigtigere end religion. Derfor kræver situationen også en ny arabisk venstrefløj, for traditionelt har den arabiske venstrefløj været stalinistisk, og dermed haft et nationalt perspektiv.

Desværre er islamiske funda-mentalister i øjeblikket den vigtigste opposition i de arabiske samfund. Erfaringerne fra Iran viser, at fundamentalisme ved magten intet har at tilbyde almindelige arbejdere for slet ikke at tale om mellemøstens religiøse minoriteter.

Billedtekst:
Israelsk militær er i de seneste uger rykket massivt ind i Gaza, hvor palæstinenserne siden har levet under israelsk besættelse og undertrykkelse.

Se også:
SAA 187: Hvorfor slås palæstinenserne for frihed?

Flere artikler fra nr. 187

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Palæstina

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 1769 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside