Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 188 – December 2000 – side 8

Naser Khader

Borgerskabets yndling – indvandrernes fjende

Rasmus Keis + Ida H. Jakobsen

En af Danmarks mest markante indvandrere, Naser Khader, har udgivet erindringsbogen, Khader.dk.

Khader har på mange måder markeret sig som politikernes yndling, fordi han flere gange i sin politiske karriere har udtalt sig i højrefløjens favør i flygtninge- og indvandrerdebatten. Han har med glæde støttet flere af Karen Jespersens diskriminerende og reaktionære udspil.

Khader bruger meget krudt på, at tale om, at der skal stilles krav til “de fremmede”, og om at tilpasse sig dansk kultur. Khader  er blevet fortaler for assimilation, fremfor integration af de forskellige kulturer.

Stor kendskab

I sin bog beskriver Khader sin personlige historie som “fremmed”, og hans styrke ligger i hans indgående kendskab til både den danske og arabiske kultur, hvor han på udmærket vis – og absolut ikke uden en vis humor – er i stand til at analysere, hvor folk med forskellige kulturbaggrunde kan gå fejl af hinanden.

Bogens svaghed er Khaders politiske konklussioner – og ikke mindst nogle kvalmende glorificeringer af vesten.

Khader skyder med skarpt mod kriminelle indvandrere, beskidte arbejdsgivere og venstrefløjen.

Halalhippier

Khader lancerer begrebet “halalhippier”, som ifølge ham er personer, der ukritisk forsvarer en hvilken som helst handling udført af folk med en “fremmed” kulturbaggrund.

Khaders argument er, at disse personer har skadet indvandrerdebatten lige så meget som racisterne på højrefløjen.

Dette er en grotesk sammenligning. For det første, fordi de såkaldte “halal-hippier” er nogen af de få, der siger, at de kulturelle forskelle ikke er uoverstigelige, og hellere peger på de reelle årsager til problemerne – nemlig sociale og økonomiske skævheder. For det andet bagatelliserer han den grove racisme og vold som flygtninge og indvandrere udsættes for fra højrefløjen.

Khader fokuserer på symptomerne og ikke på årsagen til problemerne. At årsagen til polariseringen ikke er manglende forståelse kulturerne imellem, men et kapitalistisk system, der skaber arbejdsløshed og social utryghed. Med sin politiske karriere har Naser Khader desværre valgt at forsvare dette system.

Flere artikler fra nr. 188

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Politisk biografi

Se flere artikler af forfatter:
Rasmus Keis
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 1928 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside