Socialistisk Arbejderavis
Nr. 188 – December 2000 – side 8
John Lennon
A Working Class Hero
Poul Erik Kristensen
Den 8. december er det 20 år siden, at eks-beatlen John Lennon blev skudt ned foran sit hjem i New York.
John Lennon var ikke bare symbolet på den nye musik- og livsstil, som opstod i starten af 1960’erne. Han udfordrede også konstant den herskede opfattelse – og han blev en vigtig del af hele ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne.
Allerede i 1966 skabte han røre, da han udtalte, at Beatles var større og vigtigere end Jesus.
Men det var først efter bruddet med Beatles, at John Lennon for alvor begyndte at blive politisk. Det skete med numre som “Working Class Hero”, “Power to the People” og “Sunday Bloody Sunday”. Navnlig den sidste udfordrede de herskede ideer i England, da den tog direkte afsæt i engelske soldaters massakre på 14 katolske demonstranter i den nordirske by, Derry d. 30. januar 1972.
John Lennon blev udskreget som IRA-sympatisør.
Lennons største kommercielle hits blev “Imagine” og “Happy X-mas”.
Begge sange er fyldt med anti-religiøse, anti-nationalistiske og anti-kapitalistiske holdninger.
Del af ungdomsoprøret
John Lennon var således en aktiv del at den stemning, som var under ungdoms-oprøret fra 1967 til 1973.
Men desværre holdt han ikke fast i sine politiske aktiviteter.
Efter at han flyttede til New York lagde han desværre den politiske kamp på hylden til fordel for en mere okkult og individuel livsstil.
Men i perioden fra 1963 og frem til midten af 1970’erne spillede John Lennon en enorm rolle for mange unge. Og det skete for det meste ved at udfordre den herskende klasses ideer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe