Socialistisk Arbejderavis
Nr. 189 – Januar 2001 – side 2
Pædagoger vil stoppe udlicitering
Poul Erik Kristensen
Kommunernes iver efter at udlicitere er blevet dyr for borgerne.
Resultatet har været øget nedslidning og dårligt arbejdsmiljø blandt de ansatte portører, rengøringsassistenter, bus-chauffører m.v., og det udliciterede arbejde er ofte dårligt udført.
Senest har Aalborg kommune brændt fingrene på en aftale med ISS om rengøring af kommunens skoler og institutioner.
Men også i Birkerød har der her efter jul været så meget bøvl med dårlig rengøring, at lærere og elever på en skole har måtte lægge undervisningen ude i det fri pga. svineri i klasse-lokalerne.
Kommunernes og amternes ud-liciteringer har da også givet så meget ballade, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale måtte tage afstand fra de forringede arbejdsvilkår, udliciteringer har resulteret i.
Også i fagbevægelsen møder udliciteringerne øget modstand. Senest har pædagogerne i BUPL vedtaget at arbejde imod enhver form for udli-citering, samt arbejde for, at allerede udliciterede institutioner kommer tilbage i offentligt regi.
En af fortalerne for en hård kurs mod udliciteringer er Henning Truelsgaard, der er formand for BUPL i Århus.
- Jeg er imod, at man kan tjene penge på at passe børn og gamle. Udliciteringer er med til at nedbryde velfærden, fordi det ikke længere er under demokratisk kontrol, hvilken service vi vil have.
- For firmaerne gælder det om at tjene penge. Med udliciteringer bliver al offentlig service underlagt en mar-kedsgørelsestænkning, hvor det kun er resultatet på bundlinien, der tæller.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe