Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 189 – Januar 2001 – side 4

Afghanistan

Dødelige FN-aktioner

Jesper Høi Kanne

FN truer med sanktioner mod Afghanistan på et  tidspunkt, hvor der er alvorlig tørke i landet.

USA og Rusland kræver sanktioner, fordi den herskende gruppe i Afghanistan, Taliban, ikke vil udlevere Osama bin Laden, der er anklaget for international terrorisme.

Sanktionerne får katastrofale konsekvenser for de omkring 12 mio. mennesker, der er påvirket af tørken. Heraf er 3 mio. på sultegrænsen. Sanktionerne betyder, at den internationale hjælpeorganisation, World Food Programme, må stoppe udbringningen af mad til ca. 5 mio. mennesker. Og bagerier, der sælger brød til en halv mio. mennesker, vil lukke inden for tre uger efter sanktionernes indførsel.

Truslen om sanktioner har allerede ført til at nødhjælps-operationer er stoppet i nogle dele af landet, og at madforsyninger er afbrudt.

Erfaringer fra andre lande, der har været underlagt sanktioner, viser, at det altid er arbejdere, pensionister og studerende, der bliver ramt, mens magthaverne bliver styrket. Sådan har det også været i Irak, som har været ramt af sanktioner siden invasionen af Kuwait i 1990. Her sidder Saddam Hussein solidt på magten, mens minimum 500.000 børn er døde på grund af mangel på mad og medicin.

Flere artikler fra nr. 189

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Afghanistan

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 1766 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside