Socialistisk Arbejderavis
Nr. 189 – Januar 2001 – side 5
EU efter topmødet i Nice
Et paradis for lobbyister. Opbygningen af en stærk stat fortsætter
Jakob L. Krogh
EU kan ikke bruges til at forbedre forholdene for europæere, og det kan heller ikke dæmme op for en ultra-liberalistisk lovgivning som i USA. Tværtimod er EU med til at fremme ultra-liberalismen.
Dette bliver tydeligt ved at kigge på EU’s rolle under de sidste forhandlinger i Verdenshandels-organisationen (WTO).
Her var både EU og USA enige om, at WTO, der dengang hed GATT, skulle have nye beføjelser, omdøbes til WTO og fra nu af arbejde for nedbrydelsen af såkaldte “tekniske handelsbarrierer”.
Det betød, at der nu blev lavet aftaler, der forbød det enkelte land at nægte at importere varer, der var mistænkt for at være sundhedsskadelige.
Den væsentligste grund til, at EU ikke kan bruges som et instrument imod liberalismen, er, at EU er styret af lobbyister.
De store virksomheder og deres organisationer pumper millioner af kroner i lobby-kampagner, som skal overbevise Europa Parlamentet om, at det skal vedtage lige netop de love, der bedst varetager deres interesser.
Et eksempel er den måde, hvorpå der blev givet ret til at tage patenter på liv, hvilket er en nødvendighed for forskning i bl.a. genmanipulation. Ifølge EU-Kommisionens egne tal var 61% af europæerne imod indførelsen af patenter på liv, men alligevel valgte parlamentet at godkende loven i 1997, selvom de havde afvist den i 1995.
Det skete efter, at den europæiske bioteknologi industri havde investeret 15 mio. pund i en lobbykampagne.
En af grundene til at kampagnen lykkedes var påvirkningen fra patientforeninger. Den dag loven skulle vedtages demonstrerede patienter udenfor parlamentsbygningen. Bioteknologi-industrien havde siden 1995 manipuleret patientforeningerne, både gennem direkte økonomisk støtte og ved at holde forelæsninger med eksperter inviteret af industrien. Disse fungerede som autoriteter, der fortalte de syge, at det eneste, der lå til hindring for deres helbredelse, var loven imod patenter på liv.
Dette er blot et af mange eksempler på lobbyisme i EU, som man kan læse om i bogen Europa A/S. For alle, især dem, der er i tvivl om EU's og lobbyimens rolle, er den meget lærerig læsning.
Opbygningen af en stærk stat fortsætter
I Nice demonstrerede 100.000 for et mere socialt EU.
De demonstrerede for de mange konsekvenser af EU’s socialpolitik, som betyder privatiseringer og nedskæringer i medlemslandene.
De referater fra Nice, som vi har hørt herhjemme, har drejet sig om, hvordan stemmefordelingen skal være i de forskellige EU-organer. For socialister er det meget lidt interessant; vi ved at EU er styret industriens lobbyister (se øverst på siden), og vi er ligeglade med om der er en dansker eller en portugiser, der stemmer for sociale nedskæringer.
Nice topmødet har sikret østudvidelsen. Denne svære øvelse gik for Vesteuropas elite ud på at sikre sig kontrollen med deres naboer i øst. Samtidig skulle EU's indre sammenhængskraft bevares, EU kan fremstå som en enig og stærk aktør i international sammenhæng, f.eks. forhandlinger i WTO eller som militærmagt i fremtidens konflikter.
Denne styrke er vigtigt for at kunne klare sig i konkurrencen med USA og Japan. Måden det sker på var ved at åbne op for muligheden af, at en gruppe med kvalificeret flertal kan udvide deres indbyrdes samarbejde.
Dette betyder, at en række lande (min. 8) kan gå videre inden for de områder, de måtte ønske, hvis enkelte lande ikke vil være med. Man vil altså kunne forestille sig, at Tyskland, Frankrig m.fl. vil kunne indføre fælles socialregler, skatteregler eller fælles landbrugsplitik.
Det er negativt for almindelige mennesker af to grunde.
For det første giver muligheden for udvidet samarbejde ikke befolkningen i f.eks. Danmark mulighed for at blokere for EU's asociale initiativer ved at stemme nej, fordi de andre lande bare kan indføre den nye traktat som et udvidet samarbejde. Dette vil få samme effekt som euroen, nemlig at alle lande bliver tvunget til at føre den meget ensrettede politik, EU står for, på disse områder også.
For det andet, er det begyndelsen til at oprette et EU i to dele: Et EU for de rige i vest, der så har økonomisk og politisk kontrol med den fattige del i øst.
Noget, der også er problematisk ved Nice-traktaten, er, at Kommisionsformanden får mulighed for at modsætte sig udnævnelsen af bestemte kommisærer. En liberalistisk formand kan på den måde nægte udnævnelsen af en kommisær, der i hans øjne er for rød og dermed sikre, at Kommisionen, der er det eneste organ, der kan fremsætte lovforslag i EU, har en tilpas liberalistisk holdning.
Det er vigtigt, at vi fremover viser vores modstand imod EU’s asociale og udemokratiske politik gennem demonstrationer og protester.
Billedtekst:
100.000 mennesker demonstrerede udenfor EU-topmødet i Nice i december med krav om et socialt Europa.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed