Socialistisk Arbejderavis
Nr. 189 – Januar 2001 – side 6
“Vi har en fælles modstander i de multinationale og de store kapitalister”
Alexander Lassithiotakis + Jakob Nerup + Rune Friis + Ida H. Jakobsen
Over hele verden bliver flere mennesker aktive for at skabe en bedre verden for os alle. “Jamen her i Danmark er folk for sløve og solidariten er væk,” lyder det. Men det er faktisk langt fra det billede, der tegner sig, hvis man gør sig den ulejlighed at se nærmere på, hvad der reelt sker. Det gør vi her.
For der er noget nyt i luften. Flere og flere får selvtillid og tror på egne kræfter. Og de får erfaringer om, at det nytter at slås. Det gælder f.eks. pædagogerne i København, som vandt over Borgerrepræsentationen eller aktivisterne som med demonstrationer fik rejst deres dagorden ved de store internationale organisationers topmøder eller måske har været med til at lukke topmøderne.
Attac, bevægelsen for en mere social verden er på vej til Danmark. Stemningen og klassekampen her i landet giver mange muligheder for socialister.
Det er stort at se sine kollegaer så engageret i noget der gavner andre arbejdspladser!
Først på efteråret var der store pædagogstrejker i København. De strejkende ville have borgerrepræsentationen til at tage planlagte forringelser af bordet. Og pædagogerne vandt.
Socialistisk Arbejder Avis har talt med Ulf Svendsen-Tune, der er pædagog ved Thomas P. Hejles Ungdomshus i København.
Hvorfor var det vigtigt for dig at gå med i strejken?
“Vi havde på min arbejdsplads diskuteret flere af de forslag, der skulle stemmes om i Borgerrepræsentationen inden strejken, og det var derfor nemmere at engagere sig, fordi vi var forberedt på, hvad der ville komme.
Det kom meget naturligt for mig at være aktiv, fordi jeg altid har været meget politisk bevidst. Strejkevåbnet er ikke fremmed for mig. Det er et af de bedste kampmidler overfor arbejdsgiveren.
Hvis man skal flytte noget som gruppe, nytter det ikke at sætte sig ned og tænke, at de andre nok laver noget. Det er vigtigt at alle kæmper en aktiv kamp, ellers flytter man ikke noget.”
Vil I være klar til en ny konflikt, hvis det bliver nødvendigt?
“Både og. Det koster masser af kræfter og energi at strejke – og det koster økonomisk. Men jeg håber, at vi er klar, hvis situationen opstår igen – og det gør den jo, hvis tendensen til evige nedskæringer fortsætter. Jeg håber, erfaringerne fra strejken vil slå igennem.
Det var tydeligt, at den lange strejke, informationsmængden undervejs og den brede opbakning lagde et stort pres på politikere og arbejdsgivere.
Jeg håber da også, at strejken kan få andre grupper i landet til at tage strejkevåbnet i hånd. Og ikke kun til eendags strejkemarkeringer, det er ikke nok til at flytte noget. Det er nødvendigt at være standhaftig, og holde ud i en længere periode, hvis man skal kunne flytte noget.
På min arbejdsplads har strejken givet meget. Vi har været gode til at holde fast i hinanden.
Det er stort at se sine kollegaer så engagerede, se at de yder frivilligt arbejde, fordi man tror, det vil gavne andre arbejdspladser. Strejken har givet godt sammenhold og har været rigtig god for fællesskabet.”
Ida Jacobsen
Mange mener, der er alternativer
Mads Trærup blev fængslet under de store demonstrationerne mod Verdensbanken og IMF i Prag i august.
Efter at have siddet fængslet to måneder i Prag, er Mads endelig vendt hjem. Efter hjemkomsten fik Socialistisk Arbejder Avis lejlighed til at tale med Mads.
Vi spurgte ham om, hvorfor han tog til Prag?
“Jeg tog derned for at mod-arbejde IMF, WTO og Verdensbanken. Jeg tog der ned for at støtte den kæmpedemonstration, som var planlagt. Jeg kom for at vise min modstand mod det system, som jeg er en del af.
Og sidst men ikke mindst, det at være mange, mange der samles, og sammen viser deres utilfredshed med det nuværende system.”
Vi spurgte Mads, om han også tror, at det var derfor så mange andre deltog i demonstrationerne i Prag?
“Jeg tror mange mennesker er bange. Bange for hvad der sker omkring dem, krig, naturkatastrofer, sult osv.
Mange mennesker frygter konsekvenserne af magthavernes handlinger, de føler ikke der tages hensyn, til hverken, naturen, dyrelivet eller det enkelte mennesker.
Derfor samles så mange mennesker, i et fælles opråb, en fælles tilkendegivelse af utilfredshed med magthaverne og deres beslutninger.
Folk mener, der er alternativer, og gør igennem demonstrationer som f.eks. Prag demonstrationen opmærksom på dette.
Og tendensen til at vise sin utilfredshed er stigende, tag f.eks. Nice, aldrig før har så mange mennesker vist deres utilfredshed med EU.
Den globale modstand er stigende, og dette så man tydeligt i Prag!”
Rune Friis
Vi rejste en anden dagsorden
Alexander Lassithiotakis har snakket med Rune Lund, der i forbindelse med demonstrationerne v. EU-topmødet i Nice var koordinator for Initiativet for et andet Europa. Rune er medlem af Enhedslisten.
Hvordan gik turen til Nice?
“Hele den alternative danske venstrefløj var repræsenteret, og turen gik fedt. Vi fik vist, at vores nej til ØMUen ikke var et nationalistisk nej, men et nej til elitens neoliberale politik og sociale forringelser. Vi rejste en anden dagsorden og fik god presse på det.”
Demonstrationen i Nice med 100.000 deltagere var den største hidtil i EU’s historie. Hvorfor tror du?
“At dette skete nu var ingen tilfældighed. Flere og flere mennesker verden over er trætte af liberalismens dagsorden, og efter demonstrationerne i Seattle, hvor det lykkedes demonstranterne at lukke WTOs møde, har folk fået selvtillid. Vi ved nu, at det er muligt at sætte en anden dagsorden, når vi står sammen. Det er ikke nogen let opgave, men det er muligt.”
“Ved forhandlingsbordet kan man kun opnå pyntende plusord ikke egentligt indhold. Kun når almindelige mennesker står sammen og rejser deres krav kan vi få det indhold vi ønsker. Derfor er det også vigtigt, at vi opretholder presset på EU og får så mange som muligt med til Gøteborg til sommer.”
De har mange, mange penge på spil
Tusinder byggede dige om klimatopmøde i Haag. Pernille Hagedorn Rasmussen var blandt den busfuld danskere, som sammen med 7000 andre demonstrerede udenfor klimatopmødet i Haag i november.
Socialistisk Arbejder Avis har talt med Pernille, der er meget aktiv i miljøbevægelsen NOAH, som er en del af verdensorganisationen Friends of the Earth.
Vi spurgte Pernille om, hvorfor hun tog til Haag?
“Fordi klimaet er noget af det vigtigste og USA er ved at løbe fra Kyoto-aftalerne (reduktion af CO2-udslip, red.) Ved at møde frem udenfor forhandlingerne ville vi vise, at det er vigtigt for os alle. Vi lagde et pres på forhandlerne.
Samtidig med at billeder af aktivister, som bygger et dige hænger meget bedre fast på nethinden fremfor mænd i ens jakkesæt.”
Hvorfor tror du topmødet endte i ingenting?
“Fordi der står mange, mange penge på spil – især for de multinationale i olie- og bil-industrien. Og disse giganter tør politikerne ikke lægge sig ud med.”
Hvad har Seattle betydet for miljøkampen?
“Vi har i mange år forsøgt at sætte miljøets sammenhæng med handel på dagsordenen. Tidligere blev GATT-aftaler og WTO ikke diskuteret offentligt, men efter Seattle er det en åben diskussion.
Det har bragt miljøet på banen, også i sammenhæng med WTO, som er styret af de multinationale. Vi har som organisation fået mange nye alliancepartnere, fordi vi kritiserer WTO på samme måde som de sociale bevægelser (f.eks. fagforeningerne).
De globale netværk som Friends of the Earth vokser og kommer til få større betydning. Vi håber på at miljøet får en topplacering i bl.a. fagbevægelsen. For vi har en fælles modstander i de multinationale og de store kapitalister.”
Skal du til Göteborg?
“Ja selvfølgelig. Vi skal stille spørgsmål og kommentere EU’s bæredygtighed. F.eks. modsætningen mellem på den ene side milliarder af kroner til en ødelæggende og forurenende landbrugsproduktion og på den anden side ønsket om ordentlige fødevarer. I Göteborg kan miljøfolk mødes med andre i fælles krav til transport, forurening, føde-varekontrol osv. Göteborg står højt på vores dagsorden og vi vil bruge meget energi på at mobilisere.”
Topmødet havde deltagelse af miljøministre fra hele verden og endte uden aftaler, som kunne redde bare lidt af klimaændringerne.
Jakob Nerup
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed