Socialistisk Arbejderavis
Nr. 189 – Januar 2001 – side 7
Marxisme i hverdagen
Derfor er der racisme
Alexander Lassithiotakis
Danskerne har, ifølge en ny undersøgelse, sat rekord i kulturel intolerance. Hvad er det, der skaber denne intolerance, og hvad kan vi gøre for at fjerne den?
Ifølge EU’s Center for Observation af Racisme og Fremmedhad, EUMC, har danskerne sat rekord i intolerance overfor mennesker med en anden religion. EUMC har, ifølge Kristeligt Dagblad, spurgt 17.000 EU-borgere om deres holdning til andre religioner, og generelt i Europa er 80% tolerante.
I Danmark topper intolerancen dog med hele 31%. Konklusionen på undersøgelsen er, at intolerancen er størst i de lande, hvor politiske partier anvender flygtninge og indvandrere som syndebukke i den indenrigspolitiske debat, for at aflede vreden mod deres egen nedskæringspolitik.
Racismens rødder
Racisme og frygt for det fremmede er ikke indebygget i menneskets natur. Racismen voksede frem sammen med slavehandlen i 16-1800-tallet, samtidig med at kapitalismen begyndte at sprede sig til hele verden. Racismen blev et effektivt middel til at refærdiggøre den brutale undertrykkelse og udbytning af slaver og indfødte i kolonimagterne.
Under kapitalismen er konkurrence et grundlæggende samfundsmæssigt element. Det betyder f.eks., at arbejdsgiverne forsøger at tvinge arbejderne til at konkurrere med hinanden om detlønarbejde, der er, og som er nødvendigt for at sikre de basale behov såsom penge til mad, husleje, tøj osv.
I perioder med arbejdsløshed, skattetryk eller hvor velfærden angribes gennem privatiseringer og udliciteringer bliver almindelige mennesker mere og mere klemt, det skaber grobunden for voksende utilfredshed og modstand mod dem som sidder på magten.
Her er racismen et centralt redskab for magthaverne til at splitte arbejderklassen. Flygtninge og indvandrere bliver fremstillet som en fælles syndebuk, der kan aflede vreden mod systemet og de som administrerer det.
Splitter
Racisme er menneskefjendske ideer, der rammer flygtninge og indvandrere hårdt. Men racismen forringer også forholdene for hele arbejderklassen, idet mulighederne for en samlet klassekamp mod den undertrykkende herskende klasse forringes.
Arbejdsgivernes angreb og politikernes nedskæringer vinder nemmere overfor en splittet arbejderklasse.
Den danske regering har gennem halvfemserne til stadighed angrebet velfærden via privatiseringer og udliciteringer, ligesom man har gjort det i resten af Europa. Som konsekvens heraf fik højrepopulismen i Europa vind i sejlende. Men en voksende klassekamp i flere europæiske lande, med krav om sociale forbedringer, har i høj grad pillet racismen ned fra dagsordenen.
I Frankrig har arbejderklassens høje kampniveau presset det tidligere så store racistparti Front National ud på den politiske sidelinie.
Racismen her i landet
I Danmark har regeringen og de fleste andre politiske partier derimod snakket Dansk Folkeparti efter munden med den ene diskriminerende lov efter den anden for at bremse op for den sociale utilfredshed. Det har ikke givet regeringen større opbakning, men istedet legitimeret diskrimination af flygtninge og indvandrere. Racismen og højrepopulismen er imidlertid forkerte svar på reelle sociale problemer.
I et socialistisk samfund, hvor produktionsmidlerne er underlagt folkets demokratiske kontrol, og hvor folk ikke skal konkurrere indbyrdes, fjernes grobunden for racismen.
Hvis vi skal afskaffe racismen må vi fjerne den egentlige årsag, nemlig kapitalismen, og den sociale elendighed, den fører med sig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed