Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 189 – Januar 2001 – side 8

På kanten

Send flåden mod bananrepublikken USA

Anders Schou

Den humanitære kriger-konge Niels Helveg Petersen er jo trådt tilbage, fordi han var utilfreds med sit folk, men en begivenhed i det store udland giver nu Danmarks nye udenrigsminister Mogens Lykketoft mulighed for at trampe videre i hans store fodspor.

Under Kosovo-krigen erklærede regeringen, at Danmark ikke skal tøve med at sende hverken luftvåben, hær eller flåde, hvis menneskerettigheder og demokratiske principper trædes under fode. Og det sker lige nu i et stort land mod vest, så jeg synes vi skulle sende flåden.

Her i januar får de arme amerikanere nemlig en ny præsident, som på ingen måde er demokratisk valgt.

500.000 stemmer færre end Gore

Det er ikke bare fordi George W. Bush jr. fik 500.000 stemmer færre end modkandidaten Al Gore. Det er heller ikke, fordi valgmandssystemet i sin tid blev indført for at beskytte slaveejerne i sydstaterne, så de kunne klare sig over for de folkerige nordstaters borgerskab.

Eller fordi den amerikanske højesteret besluttede, at ikke alle stemmer i Florida skulle tælles rigtigt.

Eller fordi delstaten, hvor guvernøren er Brormand Bush, chikanerede sorte fra at stemme.

Det er altsammen uhyrligt, men der er et langt større brud på det moderne borgerlige demokratis spilleregler. Ingen kan nemlig blive præsident i USA uden støtte fra store virksomheder.

Bush’s valgkampagne kostede over 1,4 milliarder kroner, og Gore’s næsten 1 milliard kroner, mens venstre-alternativet Nader til sammenligning kun havde 62 millioner til rådighed.

Det kræver simpelthen en stor tegnebog og venner med ditto at få sit politiske budskab ud i USA, hvor dyre tv-reklamer dominerer valgkampen.

Medierne boykotter

Samtidig boykotter de amerikanske medier kandidater, som ikke kommer fra de store partier, Demokraterne og Republikanerne, og de er reelt to konkurrerende erhvervsvenlige statsapparater og valgmaskiner. Her når ingen til tops, som ikke er en del af – og bukker – for pengemagten.

Så amerikanerne har intet reelt valg, og det ved de også godt. 10-20% af amerikanerne gider ikke engang at lade sig registrere som vælgere, så de kan blive stemmeberettigede. Og kun omkring halvdelen af de stemmeberettigede gider rent faktisk at stemme.

Lidt under halvdelen af de afgivne stemmer faldt på George Bush, som altså har 20-25% af befolkningen bag sig, når han sætter sig til rette ved atomarsenalets startknap.

Ikke særligt betryggende, vel.

Lykketoft, lad korvetten Niels Juel blokere havnen i Boston!

Flere artikler i serien På kanten

Flere artikler fra nr. 189

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 1747 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside