Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 189 – Januar 2001 – side 10

Landsdækkende aktionsdag

Bred støtte til palæstinenserne

København

Lørdag d. 9. december lavede Palæstina-initiativet aktioner mod Israels terror, og kom med en opfordring til folk om at boykotte israelske varer (Jaffa appelsiner, grapefrugter og Carmel avocado). Senere på dagen var der en demonstration på Rådhuspladsen i København, hvor der var 50-100 fremmødte.

Aalborg

Lørdag d. 9. december var der national Palæstina-dag, hvor der i Aalborg – såvel som i en række andre byer – var demonstration for at gøre opmærksom på Israels brutale undertrykkelse af palæstinenserne.

Til demonstrationen herskede der en god stemning. To IS’ere og 3 palæstinensere holdt tale, og modsat de forrige palæstinensiske demonstrationer, så blev alle taler oversat til enten arabisk eller dansk.

Der var ca. 60 mennesker til stede, flest arabere, men også danskere. Blandt folk var der bred enighed om at fortsætte med at gøre opmærksom på Israels undertrykkelse af palæstinenserne og fortsætte samarbejdet mellem palæstinenserne og danskerne.

Århus

I Århus samledes ca. 200 mennesker til demonstrationen d. 9. december, som Palæstina-komiteen havde arrangeret imod Israels terror.

Der var en god stemning på demonstrationen, og der var både mange danskere og palæstinensere blandt deltagerne.

En af talerne var det socialdemokratiske folketingsmedlem Holger Graversen. Han sagde bl.a.:

“Drabene på langt over 300 personer (...) er ikke sket i en ligeværdig kamp mellem to stater – nej det er sket i besættelsesmagten Israels nedkæmpning af primært stenkastende unge palæstinensere, som forståeligt har mistet tålmodigheden med Israel og omverdenen.”

“Danmark har nok presset på overfor Israel (...) men det er slet ikke nok. Der skal presses langt hårdere både overfor Israel og USA. Danmark burde formindske forbindelserne med Israel indtil de forlader området.”

Odense

Palæstina Initiativet i Odense deltog d. 9. december i den landsdækkende aktions dag til støtte for palæstinensernes Intifada den 9. dec.

Ca. 50 mennesker  gik i optog gennem byen med skilte og løbesedler, som vi delte ud til folk på gaden. I løbet af december har der været  flere mindre gadeaktioner, hvor der blev delt løbesedler ud.

Billedtekst:
Den 9. december var der landsdækkende aktionsdag til støtte for palæstinenserne. Der var demonstrationer og boykot-aktioner i alle større byer i landet

Flere artikler fra nr. 189

Flere numre fra 2001

Siden er vist 1509 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside