Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 189 – Januar 2001 – side 12

Dansk imperialisme i Grønland

Stop våbenkapløbet: USA ud af Thule

Margit Johansen

Planer om opbygning af et amerikansk missilforsvarssystem, hvor radaranlægget i Thule spiller en væsentlig rolle, er et centralt element i den kommende amerikanske præsident Bush's udenrigs- og sikkerheds- politik.

Det er et meget farligt foretagende at begive sig ud i. Men fremfor at stikke en kæp i hjulet på planerne ved at blokere for Thules anvendelse til missilforsvarssystemet, forholder den danske regering sig uansvarligt tavse.

Det katastrofale ved missilforsvarssystemet er, at det vil sætte gang i en ny oprustningsspiral som den, der slugte enorme beløb under Den Kolde Krig.

Frygt

Det er denne frygt, som allerede i juli fik Hans Pavia Rosing, grønlandsk folketingsmedlem tilknyttet den socialdemokratiske gruppe, til at tage skarpt afstand fra de amerikanske planer og Thules rolle i dem.

For selv om den amerikanske regering påstår, at anlægget skal forsvare USA mod missilangreb fra det, de kalder slyngelstater, dvs. lande som Irak, Nordkorea og Libyen, så er der ingen tvivl om, at det reelt er vendt mod især Kina. Hvilket Peter Brookes, den republikanske rådgiver på syd-østasien, pointerede i sommers.

Truslen om et gengældelsesangreb er et vigtigt element i den globale, militære magtbalance og i landenes forsvarsstrategier. Ved at bygge et avancereret missilforsvar mod interkontinentale raketter fratager amerikanerne Kina truslen om et gengældelsesangreb ved et amerikansk angreb på Kina.

Et sandsynligt kinesisk svar på denne udhuling af dets forsvarsmuligheder vil være oprustning, formentlig en genoptagning af atomoprustningen. En oprustning som vil få Kinas nabolande Indien og Pakistan til at opruste for at kunne forsvare sig overfor Kina, og sådan vil det sprede sig som ringe i vandet også blandt andre atommagter.

Ved at melde ud med, at Thulebasen ikke kan bruges som en del af missilforsvarssystemet, kan regeringen være med til at stoppe et nyt oprustningskapløb. Men som en ukritisk amerikansk allieret ønsker regeringen ikke at gå imod USA og forsøger sig indtil videre med strudsepolitikken: Den lader som om problemet ikke er der.

Der skal pres nedefra til for at få Nyrup og Co. til at sige fra overfor USA.

Billedtekst:
Denne gigantiske radar placeret ved den amerikanske Thule-base i det nordlige Grønland skal efter planeren indgå i USA’s nye rakteforsvar.

Dansk imperialisme i Grønland

Nyrup bakker USA’s missilforsvar op for at tækkes NATO og for at fastholde dansk kontrol over den grønlandske olie.

Nyrup og hans regering har blandt andet været kendetegnet ved at té sig som gammeldags koloniherrer overfor især Færøerne, og med Thule-sagen spiller Nyrup igen med magtens muskler overfor Grønland. Flere og flere færinger og grønlændere oplever at demokrati og medindflydelse ikke eksisterer, når vitale danske interesser står på spil.

Uden Grønland og Færøerne er Danmark i NATO sammenhænge et nul, og det ønsker hverken Nyrup eller Anders Fogh. Og de ønsker med garanti heller ikke at give slip på de to kolonier rent økonomisk, fordi nye tal fra amerikanske geologer viser, at der kan ligge op til 47 mia. tønder olie gemt offshore i Nordøst-grønland eller dobbelt så meget som de kendte resourcer i Nordsøen.

Kun et massivt pres fra grønlændere selv og folk i Danmark kan tvinge regeringen til at opgive sin kolonipolitik og støtte til USA’s våbenoprustning.

Flere artikler fra nr. 189

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Grønland

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 2123 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside