Socialistisk Arbejderavis
Nr. 19 – Maj 1986 – side 8
Poul Valente: “Den skønne dag”
En skøn romandebut
Caspar Diklev
Bogen foregår i Danmark efter et fascistisk kup i nær fremtid. Hovedpersonen Wagner er 35 år og arbejdsløs. Han har vist aldrig rigtig haft arbejde i sit liv, og deler skæbne med tusindvis af andre.
Bogen foregår i Danmark efter et fascistisk kup i nær fremtid. Hovedpersonen Wagner er 35 år og arbejdsløs. Han har vist aldrig rigtig haft arbejde i sit liv, og deler skæbne med tusindvis af andre.
Wagner er organiseret i en illegal socialistisk bevægelse og bliver af den lokale leder pålagt den opgave at føre en russer til partiledelsen i København.
På turen har han selskab af Lisa, som han lige har mødt, og Gunnar, der har været aktiv på venstrefløjen i mange år, men som nu har opgivet illusionerne om en socialistisk magtovertagelse. I stedet søger han at opfylde sine tre elementære behov: at æde, drikke og hore.
I en diskussion med Wagner om troen på revolutionen siger Gunnar Vibe: “Jeg stirrer ind i virkelighedens modbydelige fjæs, og så drikker jeg, fordi det er så hæsligt. Men jeg er holdt op med at drømme. Tiden er løbet fra os, og vi sidder tilbage, modløse og overflødige og diskuterer arbejderklassens styrke, mens borgerskabet ødelægger en verden, der ikke er vores. Det går ad helvede til, min dreng.”
Wagners parti er sammensat af resterne af tidligere grupperinger og organisationer, som blev ødelagt under kuppet. Derfor er partiet også præget af stærke modsætninger og kompromisser.
Fraktionerne præsenteres i romanen: “De Moskva-tro har aldrig vanskeligheder med at bortforklare sovjetstyrets undertrykkelse af landets egen arbejderklasse. De siger, at den er nødvendig af hensyn til den internationale udvikling og konkurrence.”
“Så er der gruppen af drømmende socialister. Det er de rene hænders folk ... Det er hovedsageligt folk, der bærer den gamle studenterbevægelses spottende holdninger og idealistiske teorier med sig. Der er ikke mange af dem, men de dominerer til møderne, fordi de taler så meget.”
Wagner står ikke på nogen af disse gruppers linje. Hvis organisationen falder fra hinanden på grund af de ventende diskussioner, regner han med, at der vil opstå en linje med de nye, unge i bevægelsen.
Desværre når romanen ikke for alvor at tage fat på disse diskussioner. Wagners oplevelser på rejsen med russeren bliver det væsentlige. I et karnevalsdomineret København følger vi Wagners forsøg på at undgå det hemmelige politi, der hele tiden er i hælene på ham. Og vi oplever en begyndende generalstrejke, hvor partiet er ved at miste grebet om de selvstyrende arbejderråd, der organiserer strejken.
“Den skønne dag” er en overbevisende godt skrevet roman. Den rejser en del væsentlige problemer, som der desværre ikke altid kommer gode bud på. Det er svært at se, om Wagner bliver overbevist om det revolutionære partis nødvendighed, og om hvordan kampen skal føres mod en fascistisk statsmagt, hvor undertrykkelsen er massiv, og borgerlige rettigheder ikke er til stede.
George Orwells fremtidsroman om det datidige, “1984”, fastslog, at “fremtiden lå hos proletariatet”. Paul Valentes bog trækker samme retning og peger på mange af de problemer, der svækker venstrefløjen i dag.
Paul Valente
Den skønne dag.
Forlaget KLIM. 1986.
Pris kr. 179,00.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed