Socialistisk Arbejderavis
Nr. 19 – Maj 1986 – side 11
Brev til Revolutionære Socialister: Vi må gå sammen
IS/U
Internationale Socialister har foreslået Revolutionære Socialister at gå ind i forhandlinger om en sammenslutning af de to organisationer. Allerede den 10. maj er der planlagt et møde mellem ledende medlemmer af de to organisationer.
IS’s henvendelse bygger på, at begge grupper deler en række grundlæggende politiske opfattelser, og foreslår “den bredest mulige diskussion” om opbygningen af een revolutionær organisation på grundlag af den internationale IS-tendens’ tradition og erfaringer.
Politisk skred
Udviklingen stiller imidlertid også IS og RS over for samme situation og udgangspunkt, skriver IS i henvendelsen. Denne situation ses i opløsning og politisk skred på venstrefløjen, og er blevet aktuelt i diskussionen om et kommende arbejderflertal. Udviklingen i VS får stor betydning langt ud over VS’s egne rammer. VS’s højrefløj er nu rede til at kapitulere for borgerlig parlamentarisme, mens “midten” diskuterer på De Røde Realisters præmisser. Ikke blot det, men Venstreoppositionen i VS(VOP), som RSere også har bemærket, “trækker til højre for at komme højrefløjen i møde”.
RS og IS er de eneste i dag, som ikke har illussioner om, at arbejderflertallet er vejen frem for venstrefløjen.
Det er nødvendigt at forstærke chancerne for en revolutionær modpols troværdighed, skriver IS.
Den seneste tid bekræfter, at det er umuligt at opbygge en revolutionær organisation med udgangspunkt i VS og VS’s diskussioner. Den realistiske udsigt til et parlamentarisk arbejderflertal senest om halvanden år, gør det derfor nødvendigt, at der opbygges et stærkt revolutionært alternativ til venstre for VS.
IS gør det klart, at de ikke vil opridse noget indhold eller nogle betingelser for diskussionerne.
Men er der uenighed om de grundlæggende principper, har en samling naturligvis ingen mening; er vi derimod enige om, for eksempel, at partiopbygningen er det centrale, da er vi naturligvis åbne for at diskutere, hvordan vi så bedst bygger op i dag, om erfaringer og resultater, osv.
Hvis en samling lykkes, vil det selvfølgelig ikke løse alle de problemer, som små propaganda-grupper står overfor i dag.
Chancen
Ingen revolutionære kan i dag hive sig selv op over den klassekampssituation, som er bestemt af styrkeforholdet mellem borgerskabet og arbejderklassen. Men man kan forbedre situationen og chancerne for et revolutionært grundlag og for opbygningen af et revolutionært parti.
Det er sådan en mulighed, som IS mener, der kan forbedres gennem en sammenslutning.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe