Socialistisk Arbejderavis
Nr. 19 – Maj 1986 – side 12
Mitterand baner vejen for fascister
Lotte Mylendorff
For første gang siden Anden verdenskrig er et fascistisk parti parlamentarisk repræsenteret i nævneværdigt omfang efter det nyligt afholdte valg i Frankrig.
Samtidig forblev Socialistpartiet det største enkelte parti i parlamentet, trods valgnederlaget (215 pladser mod 283 i 1981).Valgets store taber blev kommunistpartiet, der fik deres stemmeandel halveret, så de nu kun er en smule større end det fascistiske Front National.
Ingen kan undre sig over Socialistpartiets valgnederlag. 4 års benhård nedskærings- og indkomstpolitik, med bl.a. massefyringer, hospitalsafgifter og en stor reallønsnedegang taler for sig selv. Hertil kommer den pinlige affære med den franske efterretningstjenestes sænkning af Greenpeaceskibet, hvor et besætningsmedlem omkom og den massive undertrykkelse af Kanakkerne, indbyggerne på den franske koloni Ny Caledonien. Atomprøvesprængningerne på Muroroa og forsvarsbudgetterne friholdes for nedskæringer. Ja, så undres man mere over, hvorfor det ikke gik værre for Socialistpartiet.
Nazister
Front National har profiteret på den “parlamentariske socialimes” fallit. Le Pens slagord om “en stærk mand – en stærk stat” og “to millioner arbejdsløse = to millioner indvandrere, der skal sendes hjem”, har haft let ved at slå igennem i en situation, hvor arbejdsløsheden og specielt ungdomsarbejdsheden er extremt høj, bolig- og uddannelsesforholdene elendige og levestandarden stadig faldende.
Det er da også i tætbebyggede områder,at FN er slået igennem. Som eksempel kan nævnes Marseilles området i Sydfrankrig, tidligere en af Socialistpartiets højborge, hvor FN fik 25% af stemmerne. Et andet eksempel er det traditonelt kommunistisk dominerede “Røde bælte” i forstæderne omkring Paris.
Højrefløjspartier beskylder hyklerisk FN for at være ekstreme, men udnytter selv de racistiske strømninger til kynisk at tordne mod indvandrerne. Det gør naturligvis ikke situationen bedre, at Socialistpartiet i forbindelse med massefyringer i 1983-84 inden for bilindustrien, hvor mange indvandrere er beskæftiget, tilbød fyrede indvandrere 20.000 fr. for at rejse hjem. Da bilarbejderne svarede igen med bl.a. fabriksbesættelser, fremkom fagforbundene (bl.a. det kommunistiske CGT) med racistiske udtalelser og sagde, at den slags terrorister ikke hørte hjemme i Frankrig.
Kommunistpartiet i Frankrig (PCF) har lidt afgørende nederlag. Da de fire kommunister sad i Mitterands regering, gik de kritikløst med til nedskæringspolitikken. Dette betød, at partiet mistede stemmer, men også medlemmer i massevis. CGT har mistet 1/3 af deres medlemmer i de forløbne 5 år. Så selv om PCF trådte ud af regeringen i 84, på grund af “Socialistpartiets anti-socialistiske politik” har de mistet troværdigheden i den franske arbejderklasse.
Det er heller ikke så underligt, at partiet har svært ved at vinde opbakning i arbejderklassen, hvis dets politik er i tråd med denne anekdote fra den nyudgivne bog “Det franske Kommunistpartis selvmord”, skrevet af en tidligere PCF'er. På et møde læste Marchais (PCFs generalsekretær) oplægget og udbrød: Her står, at det er masserne der skaber historien. “Hvem har sagt det?” Pinlig tavshed – og han fortsatte: “Masserne skaber aldrig historie, de gør hvad man får dem til...”
Det er tydeligt, at der idag mangler et organiseret revolutionært alternativ til reformismen. En arbejderregering i Frankrig har betydet store omkostninger for den franske arbejderklasse.
Heller ikke i Danmark ville et arbejderflertal være istand til at lave afgørende forbedringer for arbejderklassen. Det vil være underlagt borgerskabets behov for profit og konkurrencedygtighed overfor udlandet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed