Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 192 – Maj 2001 – side 12

Gør Gøteborg til Skandinaviens Seattle

Attac i Danmark og Sverige mobiliserer til EU “modtopmøde” i Gøteborg under hovedparolen: For et socialt Europa.

“Modtopmødet” og demonstrationerne i Gøteborg, som Attac mobiliserer til, tager ikke stilling til EU som institution. Hvad Attac ønsker er at sætte sit præg på udviklingen af Europa udfra Attacs grund-holdninger om, at mennesker kommer før profit; at verden ikke er til salg; at en anden verden er mulig. Fra Seattle til Quebec har der været store demonstrationer, som har markeret modstand mod de frie markedskræfters uhæmmede indflydelse.

I Seattle blev det klart, at en ny antikapitalistisk bevægelse var i fremvækst. Aktivister mod fældning af regnskoven, mod undertrykkelse af basale menneskerettigheder, mod slave- og børnearbejde, for elementære fagforeningsrettigheder fandt sammen i en fælles kamp mod deres fælles fjende: de frie markedskræfter og de store multinationale selskabers jagt efter profit.

Siden Seattle er magtelitens topmøder blevet mødt af vrede græsrødder, antikapitalister og fagforeningsmedlemmer, som kæmper for en anden verden. En verden hvor det store flertals velfærd kommer før den lille magtelites “velfærd” til sig selv.

Magteliten forsøger at forsvare deres politik med “nødvendigheden” af omstruktureringer og moderniseringer. Og ikke at forglemme et massiv politiopbud, som skal sikre deres møder og politik.

Men det eneste sprog som magteliten forstår er, at flere og flere gør modstand.

Derfor skal der mobiliseres bredt til demonstrationer i Gøteborg. Fagforeninger, miljøorga-nisationer, studieorganisationer, menneskerettighedsorganisationer osv. må støtte op om demonstrationen.

Gøteborgaktionsgrupperne under Attac er i fuld gang med at mobilisere. Deltag i mobiliseringen. Rejs spørgsmålet om støtte til demonstrationen på din skole, arbejdsplads og fagforening. Tag selv med til Gøteborg 15-16. juni.

Gør Gøteborg til Skandinaviens Seattle!

Flere artikler fra nr. 192

Flere numre fra 2001

Siden er vist 1419 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside