Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 193 – Juni 2001 – side 7

Marxisme i hverdagen

Magthaverne er de voldelige

Alexander Lassithiotakis

Efter store antikapitalistiske demonstrationer er det som regel billeder af stenkastende unge, der kommer ud gennem medierne. Selvom størstedelen af demonstrationer forløber fredeligt, bliver volden et problem for mange, der ønsker at deltage i en stor demonstration som for eksempel den i Gøteborg.

Det er derfor vigtigt, at vi som socialister kan forklare, hvorfor magthaverne ønsker at give et billede af, at det er os, der vælger volden.

Der er ikke noget overraskende i, at medierne fokuserer på voldsepisoderne.

De er nemlig pot og pande med magthaverne. Og de ønsker at fremstille anti-kapitalister som kriminelle voldsbøller.

Problemet er, at det bringer mange gode antikapitalister i f.eks. ATTAC i defensiven.

Vores opgave er derfor at påvise, at de egentlige voldsmænd er magthaverne og deres venner i politiet og militæret.

Politiets vold

Det er yderst sjældent, at ATTAC eller de andre demonstranter er voldelige. Derimod er det politiet, der gang på gang starter volden, og politiets vold er langt mere massiv end de få demonstranters, der i frustration og afmagt begynder at kaste med sten.

Fra Seattle, Prag, Nice til de seneste demonstrationer i Québec og Malmø har det været politiet, der har banket eller gasset fredelige demonstrationer.

Herefter har reaktionen fra et mindretal af demonstranter været at gengælde systemets vold med individuel vold. Hvor tåbelig denne individuelle vold end er, må vi i det anti-kapitalistiske miljø fjerne fokuset herfra og i stedet pege på den langt alvorligere vold fra politiets side.

Alle, som har oplevet politiet i aktion en gang under en demonstration, er ikke i tvivl om, hvem der er voldelig.

Politiet er til for at forsvare den herskende klasses interesser. Og hvad enten arbejdere kæmper for socialisme, højere arbejdsløn, eller ATTAC kræver tobinskat indført, så strider det mod magtelitens interesser.

Magthavernes vold

Politiet er uddannet og ansat til at være systemets voldsmænd. De parerer ordre, hver gang magthaverne føler deres interesser truet.

Man kan med rette spørge: Hvem øver mest vold. Kapitalister, der med deres investeringer skaber fattigdom i Afrika, vælter regnskoven i Indonesien eller pladrer Møn og Falster til i spildolie, eller en lille gruppe vrede demonstranter med sten i hånden?

Politiet og militæret støtter de første og jagter nådesløst den anden gruppe. Og politiet stiller troligt op, hver gang de virkelige voldsmænd holder topmøde.

Og disse har helt åbenlyst brug for politiets voldsapparat, når de mødes. De er nemlig utroligt bange for den antikapitalistiske bevægelse.

I Seattle tvang demonstranterne WTO til at diskutere reformer og ulandsproblematik, fordi man fysisk konfronterede dem og i første omgang forhindrede dem i at mødes.

Og Verdensbanken har droppet deres topmøde i Barcelona i juni og afløst det med en videokonference, hvor hver især kan sidder trygt hjemme i sofaen.

Politiet vil bruge vold – og medierne vil udstille os, uanset hvor meget vi lægger afstand til voldelige demonstranter eller opstiller ikke-volds-erklæringer. Vi må acceptere, at det er vilkårerne, når man udfordrer magthaverne.

Massekamp

Individuel vold udfordrer ikke magthaverne. Men det gør det, hvis 50.000 demonstranter blokerer topmødet i Gøteborg.

Havde det ikke været for succesen i Seattle, havde bevægelsen ikke vokset så massivt i verden, og ATTAC var højst sandsynligt ikke blevet til noget i Danmark.

Kun fordi bevægelsen konfronterer WTO, IMF, Verdensbanken og EU, kan vi være i offensiven og få vores krav hørt.

Det er derfor, det er afgørende, at vi bliver rigtig mange i Gøteborg. Jo flere vi bliver, jo større er sandsynligheden for en fredelig demonstration, og jo lettere har vi ved at presse EU til en mere social politik.

Og jo flere vi er på demonstrationerne, jo flere er der, der opdager, at det er magthaverne og politiet, der vælger volden. Hver gang!

Derfor – ta’ med til Gøteborg og vis, at vi ikke lader være med at udtrykke vores mening af frygt for deres vold. Tværtimod.

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 193

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis

Siden er vist 1233 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside