Socialistisk Arbejderavis
Nr. 196 – September 2001 – side 5
Makedonien: Nationalismen har smadret Balkan
Poul Erik Kristensen
Med de 3.500 soldater, som Nato netop har placeret i Makedonien, er antallet af vestlige soldater i det tidligere Jugoslavien oppe på næsten 100.000.
Dermed fungerer Balkan i dag reelt som en vestlig koloni styret af en Nato-mission, uden at den lokale befolkning har nogen som helst indflydelse.
![[ UCK-soldater ]](../saa/196/uck.jpg)
Albanske UCK’ere i en af landsbyerne lidt udenfor Skopje, hovedstaden i Makedonien. NATO-landene med USA i spidsen står med deres indgriben med hovedansvaret for at krigene spreder sig på Balkan
Nato-tropperne skulle angiveligt sikre fred i området. Men deres tilstedeværelse skaber alt andet end fred i det fattigste, mest voldelige og mest etnisk delte sted i Europa.
Det er da heller ikke for befolkningens skyld, at Nato-tropperne befinder sig i landet.
De er der primært for at varetage Vestens egne politiske og økonomiske interesser i området.
Penge i Albanien
Ikke mindst har Vesten øjnene rettet mod Albanien, hvis bruttonationalprodukt vokser med syv-otte procent om året eller over det tredobbelte af væksten i EU.
Samtidig ønsker de kontrol med de olieledninger, som leder olie fra store dele af Kaukasus og Balkan ud til Adriaterhavet.
Men Vesten er tvunget til at gå på listefødder.
De er nemlig hundeangste for, at der skal opstå en ny stærk regional magt med ambitioner, nu hvor Milosevic endelig er væk.
Og serbiske nationalister drømmer søde drømme om et Storserbien, og modsat ønsker nationalistiske albanere et Storalbanien.
Borgerkrigen i Makedonien er kun det seneste skud på stammen af uroligheder på Balkan efter Jugoslaviens sammenbrud i 1989.
Jugoslavien var – ligesom de øvrige statskapitalistiske lande i Østeuropa – på fallittens rand i den sidste halvdel af 1980'erne.
I Jugoslavien gav det grobund for en enorm social utilfredshed, hvor serbiske, bosniske, slovenske, albanske, kroatiske arbejdere side om side gennemførte kæmpe-demonstrationer og landsomfattende strejker.
Magteliten, med serbiske Milosevic og kroatiske Tudjman, var presset helt i bund.
Nationalisme
Desværre lykkedes det magteliten at splitte enheden hos arbejderne. Det lykkedes at så et nationalistisk frø hos et flertal af befolkningen.
Et frø, som gennem 10 år har vokset sig til en afskyelig udvækst med terror, krig, social armod og elendighed.
Jugoslavien er et uhyggeligt eksempel på hvad nationalisme indebærer – og hvorfor socialister skal tage afstand fra enhver form for nationalisme – uanset, hvor uskyldig den kan virke.
Makedonien løsrev sig 1991 endeligt fra den nye føderation, som opstod i kølvandet på det gamle Jugoslavien i 1989.
Alle de politiske partier i republikken – bortset fra den lille albanske minoritet – støttede selvstændigheden.
Mens Kroatien og Slovenien blev anerkendt i starten af 1992, lagde Grækenland hindringer i vejen for anerkendelse af Makedonien, da de mente, at Grækenland historisk havde ret til området.
Krigen på Balkan har berørt Makedoniens økonomi voldsomt.
I februar 1994 indførte Grækenland en total økonomisk blokade af landet. Den nordlige grænse og havnen i Thessaloniki – hvorigennem 80% af Makedoniens handel og alt landets olie passerer – blev lukket.
Det betyder, at Makedonien i dag er et af Europas absolut fattigste lande.
Samtidig har albanske nationalister forstærket kampen for at få anerkendt det albanske sprog og deres kultur. De mest yderligtgående nationalister i UCK gik endog så langt som til at mene, at de regioner af landet, hvor albanerne var i flertal, skulle overføres til Albanien.
Nato-krig gjorde det værre
![[ NATO-soldater ]](../saa/196/natosoldater.jpg)
NATO-soldater skal endnu engang til Balkan for at varetage vestlige interesser
Bedre blev det ikke, da Nato indledte sin beskidte krig mod Jugoslavien i marts 1999. Krigen fik tusinder af Kosova-albanere til at søge tilflugt i Makedonien, hvilket yderligere skærpede de interne spændinger.I de sidste måneder af 1999 og de første af 2000 krævede de albanske partier større støtte til flygtningene og til de områder, der overvejende er beboet af albanske efterkommere.
Situationen var nær ved at bringe regeringen til fald. Forholdet mellem de to etniske grupper blev stadig forværret og i marts 2001 indledte makedonsk-albanske partisaner aktioner mod den makedonske stat fra grænseområdet mod Kosova.
Det er den konflikt, som Nato nu tøvende forsøger at blande sig i.
Men Nato har ikke løsningen.
En holdbar fred på Balkan kræver et opgør med nationalismen.
Det gavner ikke makedonske, albanske osv. arbejdere at bekrige hinanden. I stedet skal de bekrige deres herskende klasse, der vil lade arbejderne betale krisen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed