Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 196 – September 2001 – side 7

Hvilken vej for den anti-kapitalistiske bevægelse?

Attac skal være en aktiv bevægelse

Jakob Nerup

I mange måneder har Attac været på vej i Danmark. Der er dannet lokalgrupper, temagrupper og Attac har deltaget aktivt i protesterne mod NOVO og Lundbeck og været i Gøteborg i juni.

Formelt stiftes Attac i Danmark i weekenden den 6.-7. oktober. Men hvilken type bevægelse skal Attac være?

Skal det være en bureaukratisk folkeoplysningsorganisation med en snæver dagsorden eller skal det være en antikapitalistisk græsrodsbevægelse.

Kan gøre en forskel

Attac har alle muligheder for at blive en succes. Vi kan hurtigt få tusindvis af medlemmer, sætte en politisk dagsorden omkring de globale spørgsmål og blive en reel faktor for fremtidens Danmark.

Det er ikke ønsketænkning i et studerekammer. Undersøgelser viser at 2/3 af den danske befolkning støtter kritikken af den skæve globalisering og de multinationales magt. Og hver tiende dansker støtter Attac.

Mobiliseringen af mange mennesker til aktivitet forudsætter, at vi er en bevægelse, som er åben, giver alle muligheder og laver konkrete aktiviteter, som giver resultater.

Det kræver en type bevægelse, som hverken er bureaukratisk eller snæver i sin dagsorden. Snærende bånd på aktiviteter i form af bureaukratiske vedtægter og formalistiske gamle mænd vil dræbe bevægelsen langsomt, men sikkert.

Tværtimod må bevægelsen konstant være dynamisk fremadskridende – der skal kunne laves nye aktiviteter, nye temagrupper, spontane tiltag uden formalistiske procedurer.

Globalt og lokalt

Samtidig skal vi være i stand til at gøre de store globale spørgsmål til konkrete lokale handlingsmuligheder for den enkelte. Det vil give mulighed for at den enkeltes globale kritik bliver til konkret aktivitet.

I årevis har NGO’ere som Mellemfolkeligt Samvirke og andre lavet oplysningsarbejde og udført lobbyisme overfor politikerne – uden de større resultater. Den parlamentariske venstrefløj har travlt med at flytte rundt på nogle få millioner i finansloven, der kan give nogle mindre forbedringer. Men dette prioriteres så højt, at de ikke deltager aktivt i kritikken af den globale udvikling.

Derfor er der brug for en græsrodsbevægelse. Men ikke blot en græsrodsbevægelse som form. Bevægelsens politiske retning er bestemmende for dens fremtidige succes.

Hvis Attac begrænses til en pæn dialog mellem akademikere og det politiske system ud fra nogle få snævre krav som Tobin-skat, så bliver det hverken en massebevægelse eller en politisk magtfaktor.

De multinationale og anti-kapitalisme

Dens politiske retning må være antikapitalistisk. I dag er det tydeligt, at de multinationale ikke bare tjener styrtende med penge, men også sætter den globale dagsorden og dirigerer regeringerne. Derfor er verden truet af fattigdom, krig og miljøsammenbrud.

Fællesnævnere for al kritikken er kapitalismens konsekvenser og de multinationales magt. Derfor er kritikken og bevægelsen i sin natur antikapitalistisk, selvom de fleste ikke har taget stilling til, om de er imod kapitalismen som sådan og ikke ser et klart alternativ tone frem.

Uden dette udgangspunkt vil Attac tabe politisk eksistensberettigelse, fordi det så hverken vil adskille sig fra NGO’ere og de parlamentariske partier eller afspejle den radikale kritik, som er aktivisternes nerve.

Beslutningerne på det stiftende møde vil være afgørende for om Attac bliver en antikapitalistisk græsrodsbevægelse, der sætter dagsordenen for fremtiden.

Enormt potentiale for Attac

Ifølge Børsens Nyhedsmagasin (nr. 7, 26.2-4.3 2001) deler 60% af den danske befolkning vores kritik af de multinationales magt.

60% af befolkningen mener, at globaliseringen øger uligheden mellem rig og fattig. 60% mener, at de multinationale tænker på profit før mennesker.

Men stadig er det kun et lille mindretal, som aktivt forholder sig til det. I følge en undersøgelse fra dagbladet Politiken i april måned (Politiken 28.4 2001) kendte kun 39% Attac, og heraf støttede “kun” 10% Attac. Det svarer til 400.000 mennesker. Tænk, hvis blot hver tiende bliver aktiv. Det er 40.000 mennesker.

Jakob Nerup er ISU’er og medlem af Attac-Nørrebro

Flere artikler fra nr. 196

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Attac

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1141 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside