Socialistisk Arbejderavis
Nr. 197 – Oktober 2001 – side 8
Krigsmodstand
Erfaringer fra Vietnam-krigen
I 1972 skrev oberst Robert Heinl: “De amerikanske styrkers moral, disciplin og kampværdi er med få undtagelser, lavere og dårligere end på noget andet tidspunkt (...) i USA's historie. Hæren som nu er tilbage i Vietnam er i en tilstand, der nærmer sig kollaps (...) I vort århundrede er denne tilstand kun overgået af (...) det kollaps som den zaristiske hær havde i 1916 og 1917.”
USA, verdens mægtigste supermagt, blev smidt ud af Vietnam. Der blev smidt lige så mange bomber over Nord-Vietnam, Laos og Cambodja, som under hele 2. verdenskrig. Tre millioner vietnamesere blev dræbt og 58.000 amerikanske soldater. USA led dets største militære ydmygelse.
En ydmygelse og et nederlag, der stadig rider militæret og skiftende amerikanske regeringer som en mare. De tør ikke sætte landtropper ind af frygt for store tab. Truslen om militærindgriben kan ikke sætte deres dagsorden igennem på verdensplan, fordi alle og især mange befolkninger i den tredje verden husker, at det kan lade sig gøre at besejre verdens mægtigste militærmaskine.
At komme sig over dette ‘Vietnam-syndrom’ er et af de centrale mål med den krig, som Bush nu fører mod Afghanistan. De har forsøgt flere gange i Somalia og på Balkan. Nu skal Vietnam-syndromet overvindes, så de kan blive den ubetingede hersker globalt.
Men hvordan kunne USA lide nederlag til den fattige bondebefolkning i Vietnam. Det er det Jonathan Neale prøver at forklare i hans bog ‘The American War’.
Ufattelig brutalitet
Til trods for overmagten i militærstyrke, så løb de militære planlæggere ind i problemer. I 1968, midt under Tet offensiven, kunne hele verden se bondeguerillaer storme den amerikanske ambassade i Saigon.
“Vores mission var ikke at vinde terræn eller erobre positioner, men helt enkelt at dræbe, dræbe kommunister og dræbe så mange som muligt,” skriver marineløjnant Philip Caputo i 1965. Sådan en brutalitet førte til stadig voksende protester mod krigen i USA.
I november 1969 gik ½ million i demonstration mod krig i Washington, den største demonstration i USA nogensinde. Og krigen kom hjem i 1970, da fire studenter fra Kent State University blev skudt, da de demonstrerede mod invasionen i Cambodja.
Afghanistan-syndrom
I Vietnam begyndte soldater at reagere mod krigens brutalitet. De tegnede fredstegn på deres hjelme og skrev FTA – Fuck the Army. Og angreb på officerer blev dagligdag. I 1970 var hæren ganske enkelt ikke villig til at slås mere, og ledelsen indså, at de måtte få tropperne ud, inden hæren helt kollapsede.
Selvom Bush og de andre ameri-kanske ledere ser krigen mod Afghanistan og terror som det endelige opgør med Vietnam-syndromet, kan de få et nyt Afghanistan-syndrom, og vi andre kan lære meget af kampen mod USAs krig i Vietnam og resten af Sydøstasien.
Læs bogen.
‘The American War’ af Jonathan Neale
Bookmarks, London
Bogen kan købes i Internationale Socialisters boghandel, ring 86193024.
Billedtekst:
Modstanden mod USA’s krig i Vietnam voksede, både i USA og internationalt. Her angriber politiet en fredsdemonstration i USA
Se også:
SAA 197: Ny antikrigspjece: Globaliseringens militære ansigt
SAA 197: USA – en slyngelstat
SAA 197: God læsning om WTO – rust dig til modstanden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe