Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 197 – Oktober 2001 – side 11

From Attac to Peace

ISU/IS’s kongres

Den 22-23 september holdt ISU/IS kongres. Den indholdt gode diskussioner af både Attac og situation efter den 11. september.

Kongressen lå 14 dage før det stiftende møde for Attac. Derfor var der lagt op til en diskussion og evaluering af erfaringer med at arbejde i så bred en organisation.

Der var mange gode  erfaringer.  “I Attac Vanløse oprettede vi ret hurtigt en aktivitets gruppe, her mødtes vi første gang til en rødvinsaften. Vi fik mange god ideer den aften og vi fik også gjort de bedste til virkelighed. Vi lavede et banner med ‘græsrødder for et socialt Europa’. Det tog vi med til demonstrationerne i Gøteborg. Jeg tror, det der er vigtigt for at få en velfungerende aktivistisk Attac-gruppe er, at vi ikke kommer som ISU’er og siger eller tror, vi har alle de rigtige svar på forhånd, men at vi arbejder sammen med andre om at gøre vores gode ideer til virkelighed,” konkluderede Nina Holm.

Alle var enige om at Attac med sit brede grundlag har potentiale til at samle alle, der er kritiske over for den ny-liberalistiske globalisering og aktivt ønsker at gøre noget for en bedre verden.

Vi brugte kun en 1/3 at den planlagte tid til at diskutere Attac, for allerede inden kongressen stod det klart, at Bush ville bruge terrorangrebet til at starte en krig mod Afghanistan, derfor blev meget af kongressen brugt til en meget fremadrettet diskussion af, hvordan vi skulle gribe fredsarbejdet an.

Vi konkluderede, at det er vigtigt hurtigt at få gang i noget fredsarbejde, og at det ikke handler om lange diskussioner om paroler og detaljer. Derimod skal vi samle alle, der ønsker aktivt at arbejde for fred på et så bredt grundlag som muligt.

Der var stor gejst og alle gik fra kongressen med masser at inspiration og vilje til at starte freds arbejdet.

Endelig skal det med, at vi på kongressen vedtog at anbefale at stemme på Enhedslisten ved kommunal- og Folketingsvalget.

I dag er det tydeligt. Enhedslisten tager afstand fra krigen, mens SF’s top synes, det er en god ide at støtte Bush og USA’s krig. Heldigvis er mange menige SF’ere mod krigen.

Flere artikler fra nr. 197

Flere numre fra 2001

Siden er vist 1481 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside