Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 198 – November 2001 – side 9

USA-imperialismen – den største trussel mod fred og velfærd

Mikkel Birk Jespersen + Jesper Høi Kanne

USA er den absolut stærkeste økonomiske og militære magt i verden. USA forsvarer sine interesser overalt – i Afghanistan, i Columbia, i Mellemøsten. Og det med en brutalitet, som sætter profit højere end menneskeliv. USA har siden 2. verdenskrig været den største trussel mod fred og velfærd i verden. USA er ubetinget verdens farligste terrorstat.

Mikkel Birk Jespersen og Jesper Høi Kanne tager på denne side temperaturen på USA-imperialismens hærgen i forskellige dele af verden.

USAs ‘Plan Columbia’

Det er ikke kun i Afghanistan, at USA har travlt med at få blod på hænderne. I Columbia har USA også travlt med at varetage sine interesser, men under noget mindre international opmærksomhed.

I Columbia er der socialt oprør mellem på den ene side venstreorienterede guerillahære bl.a. FARC, der kontrollerer 40% af landet, og fag- og studenterforbund, og på den anden side regeringen hjulpet af USA.

Regeringen fører en streng USA-dikteret, nyliberal politik, der betyder konstante angreb på arbejderne i form af privatiseringer, brugerbetaling og nedskæringer. De nyeste angreb inkluderer oprettelsen af 4 ‘eksport frizoner’, hvor fagforeninger er forbudte. Ifølge regeringens egne tal, der ofte er undervurderede, er arbejdsløsheden på 22% og ca. 60% af befolkningen lever i fattigdom.

USA støtter regeringen med penge og direkte militær støtte gennem deres “Plan Columbia”, der – ifølge USA – er en “krig mod narko”. Det ville være mere korrekt at sige, at det er en krig mod den columbianske befolkning, for ‘krigen mod narko’ bruges som dække for at bekæmpe det sociale oprør i landet og på den måde sikre amerikanske virksomheders interesser.

Dødspatruljer

Det gøres bl.a. ved hjælp af højreorienterede dødspatruljer, der er finansieret af den columbianske regering og de store amerikanske multinationale firmaer, der er i landet, fx Coca-Cola og Drummond.

30.000 er døde som resultat af regeringens og dødspatruljernes undertrykkelse. Siden 1987 er 3000 fagforeningsaktivister blevet dræbt, heraf 110 alene i år, og over 700 mennesker er forsvundet i år. Drab og dødstrusler er hverdag for alle, der kæmper mod systemet.

Men modet hos de mange, der kæmper, er utroligt, fx udtrykt ved en 14 måneder gammel besættelse af en fabrik i byen Cali, hvor arbejdere og deres familier har bevæbnet sig for at forsvare sig mod regeringen.

Studenterne i Columbia er står stærkt, som når de fx arrangerer konference for de latinamerikanske studenterorganisationer og desuden knytter bånd til radikale studentergrupper i USA og demonstrerer mod krigen i Afghanistan.

Bush fører i Columbia den samme politik, som USA førte i Latinamerika i 80’erne. Da støttede Bush senior de højreorienterede regimer i El Salvador og Nicaragua. Nogle af de ansvarlige fra den gang, såsom Colin Powell, sidder nu i USA’s regering.

Grunden til USA’s massive imperialisme i Columbia er, at det er et land rigt på olie og mineraler. Rettighederne til disse skal sikres amerikanske selskaber.

USA’s Plan Columbia er et eksempel på USA’s globalisering ud af et geværløb, hvor de, der betaler for de riges privilegier, er en fattig og undertrykt befolkning.

USA’s blodige historie i Asien

Det mest kendte eksempel på amerikansk imperialisme i Asien er Vietnamkrigen i 60’erne og 70’erne, som kostede op mod 3 mio. vietnamesere og cambodjanere livet.

Men også andre steder i Asien har USA interesser, de har forsøgt at sætte igennem med magt, f.eks i Korea i 50’erne. I dag handler de amerikanske interesser i regionen i høj grad om at sikre, at Kina ikke udvikler sig til den alvorlige konkurrent til USA, der er tendenser til.

Vietnamkrigen var for vietnameserne en kamp for national befrielse, mens det for USA var en forlængelse af den kolde krig mod Sovjet. De amerikanske magthavere ønskede at begrænse sovjetisk indflydelse i området, især set i lyset af, at Kina, nu var “faldet til kommunismen” – dvs. havde befriet sig fra vestlig indflydelse og etableret et statskapitalistisk diktatur.

Det var naturligvis et problem for USA, at de på den måde mistede indflydelse i Asien, og det var derfor vigtigt at forhindre, at historien gentog sig i Vietnam. Så USA gik ind og støttede det sydvietnamesiske diktatur i en konflikt, der siden eskalerede til krig, indtil USA blev tvunget ud.

Men Vietnam er ikke det eneste asiatiske land, hvor USA havde og har interesser, der må beskyttes med magt. Den indonesiske diktator Suharto kom til magten ved hjælp af støtte fra det amerikanske CIA og modtog såvel direkte som indirekte støtte fra den amerikanske regering i hele den tid han sad på magten.

Øst-Timor

Da Indonesien i 1975 invaderede Øst-Timor, var det med accept fra daværende præsident Ford, der intet gjorde for at forhindre, at op mod halvdelen af Øst-Timors befolkning blev massakreret. Tværtimod så sendte vestlige lande med England i spidsen militærhjælp til Suharto. Under Clinton blev indonesiske soldater trænet i USA, de samme soldater, som stod bag massakrer på befolkningen i Øst-Timor.

Og hvorfor? “Vi har handelsmæssige interesser,” har talsmanden for US State Department, Jaime Rubin, sagt. Amerikanske multinationale selskaber som Nike, mineselskabet Freeport McMoRan og olieselskaberne Texaco og Chevron opererer i Indonesien. IMF og Verdensbanken låner landet penge og får gennemført ‘strukturtilpasnings-programmer’ til gavn for netop disse selskaber.

USA har også gennem lang tid støttet Taiwan for at have en modvægt til Kinas dominans i området. Det samme gælder for støtten til Indien. I det hele taget har amerikansk udenrigspolitik efter Sovjetunionens sammenbrud i højere grad fokuseret på Kina og risikoen for, at Kina bliver en alvorlig konkurrent til USA, ikke bare i Østasien, men også på verdensplan. Det er dele af den amerikanske elite meget bange for, og der er da også det, der er den egentlige baggrund for den amerikanske regerings ønske om at opbygge et missilskjold, der skal tvinge Kina til militæroprustning og derved svække landet økonomisk.

Israel – USA’s vagthund i Mellemøsten

Det sted i verden, hvor USA tydeligst forsøger at dominere og sætte sine interesser igennem, er Mellemøsten. Her findes verdens lettest tilgængelige, og derfor billigste, oliereserver. Og på trods af gentagne påstande om, at vi i dag lever i et IT- og videnssamfund, hvor banaliteter som olie og industri ingen betydning har, så er olieindustrien dog stadig den næststørste industri på verdensplan.

Næstformanden i det multinationale oliefirma Chevron siger: “Mellemøsten repræsenterer vor industris hjerteslag. Og dets betydning vil kun blive større med tiden.” Oliens betydning gør det ekstremt vigtigt for USA, som verdens største industrielle og militære magt, at have adgang til olie, og helst så billigt som muligt.

Det er baggrunden for, at Israel blev oprettet efter anden verdenskrig: For at sikre en trofast allieret i Mellemøsten. Siden har Israel modtaget massiv støtte fra USA, økonomisk og militært. Også forskellige arabiske regeringer har fungeret som USAs forlængede arm i området, uantastet at disse har været groft undertrykkende diktaturer. Det galdt for shah'en i Iran og også Saddam Hussein i Irak, indtil han trådte USA over tæerne ved at invadere Kuwait.

I dag er USA’s vigtigste allierede i Mellemøsten – efter Israel naturligvis – Saudi-Arabien og Egypten.

Free Trade Area of the Americas – USA's svar på EU

I april i år mødtes 34 ledere fra de nord- og sydamerikanske lande i Quebec City for at starte oprettelsen af FTAA, Free Trade Area of the Americas.

Forhandlingerne om denne enorme handelsblok, hvis potentielle bruttonationalprodukt er på $11,5 trillioner (!), er sat i gang af USA, der blev presset af de multinationales krav om højere profitter.

En rapport fra The Business Roundtable (en samling af chefer fra de store amerikanske selskaber) siger, at 33% af verdens eksport i 1999 var dækket af handels- og toldaftaler under EU, mens kun 11% var dækket af USA’s aftaler.

Det amerikanske borgerskab er bange for, at EU laver handelsaftaler, der tilgodeser deres egne produkter og opretholder toldsatserne på USA’s og så oven i købet i USA’s egen baghave, Sydamerika.

EU har f.eks. lavet aftaler med Sydamerikas største økonomi Brasilien. Brasiliens modstand mod USA i FTAA forhandlingerne skyldes også, at USA vil have fjernet told på deres egne varer, men vil ikke fjerne told på brasilianske varer.

Imperialisme

USA’s mål er at knytte resten af Amerikas økonomier til sin egen, som fx Mexicos er det gennem NAFTA (North American Free Trade Agreement).

NAFTA er en eksisterende aftale der “kun” giver USA lettere adgang til de canadiske og mexicanske hjemmemarkeder, mens varer fra Mexico stadig er stærkt fortoldet i USA.

I Quebec City blev der vedtaget en “demokrati-klausul”. Det er USA’s værktøj til at holde Cuba uden for forhandlingerne om FTAA. Selvfølgelig er Cuba ikke demokratisk, men der siges ikke noget om Venezuela, hvor præsidenten, Hugo Chavez, har tilranet sig næsten enevældig magt eller om Columbia (se artikel andetsteds på siden).

Det er ikke bare Brasilien og andre landes handelskonflikter med USA, der truer med at ødelægge FTAA. Det samme gør den bølge af sociale protester, der har været over det meste af Sydamerika i protest imod regeringernes nyliberale politik.

I Argentina har der det sidste år været 5-6 generalstrejker og i Bolivia har arbejdere og bønder forhindret regeringen i at privatisere vandforsyningen. Mødet i Quebec gik heller ikke ram forbi: 80.000 demonstrerede mod mødet og mange af regeringsrepræsentanterne måtte interviewes grædende pga. politiets tåregas.

Billedtekst:
Amerikanske firmaer har placeret sig overalt i verden.

Flere artikler fra nr. 198

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Israel
Vietnam
Indonesien
USA
Colombia
Imperialisme

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 2824 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside