Socialistisk Arbejderavis
Nr. 198 – November 2001 – side 10
Århus
Stilladsarbejdere stopper skruebrækkerfirma
Gennem et par måneder har stilladsarbejderne i Århus aktioneret mod stilladsfirmaet Per Berg og hans to underentreprenører Rosenholm Stillads Service og Houlbjerg Stillads Service i Langå.
De snylter på vores rettigheder, fortæller en af aktivisterne til Socialistisk Arbejderavis.
Per Berg fyrede tidligere på året sine 14 ansatte stilladsarbejdere og hyrede derefter Rosenholm Stilladsservice og Houlberg Stilladsservice til at udføre arbejdet for sig.
Thorkil Jansen, formand for Stilladsarbejdernes Klub i Århus, mener, at disse underentreprenører er en trussel mod stilladsarbejdernes faglige niveau.
Vi har vores lokalaftale, lønniveau, feriepenge, pensionsopsparing og meget andet. Vi har en masse traditioner, som vi holder i hævd i branchen. For eksempel at vi ikke arbejder i regnvejr, siger Thorkil Jansen.
“Knud”, som er en af aktivisterne, sammenligner den øgede brug af underentreprenører med det, der er sket på det offentlige arbejdsmarked.
Det er som når ISS og andre forsøger at komme ind og drive børnehaver eller stå for rengøringen på sygehuse og skoler. Løn og arbejdsvilkår bliver forringet væsentligt.
Problemet er, at alle underentreprenørerne er selvstændige firmaer. Det er således udelukkende mestre, der går på byggepladsen.
Og dem har vi altså ikke fælles interesser sammen med, understreger “Knud”, som ikke ønsker at få sit rigtige navn frem, da Per Berg i øjeblikket forsøger at pudse politiet på sagen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe