Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 198 – November 2001 – side 10

Underskrifter mod støtte til Metro-Express

60.000 protesterer mod LO-toppen

Midt i oktober afleverede en gruppe vestjyske tillidsfolk 60.000 underskrifter til LO i protest mod at LO-toppen har pøst 22 millioner kr. i gratisavisen, MetroExpress.

De 60.000 underskrifter er kun en del af den modvind, LO har oplevet efter beslutningen.

På kongresserne i Danmarks to største fagforbund, HK og SiD, har der været rejst voldsom kritik af LO's dispositioner.

Først lukkede man Aktuelt, som talerør for fagbevægelsen, for derefter at putte penge i gratisavisen.

Men LO’s jokken i spinaten omkring MetroExpress er desværre kun en enkelt lille sag i en lang række sager den seneste tid, som har givet fagbevægelsens modstandere gode kort på hånden.

Samtidig med balladen om gratisavisen kom en stor rapport fra PLS Rambøll, som konkluderede, at LO i mange tilfælde er mere interesserede i at varetage arbejdsgivernes interesser end deres egne medlemmer.

Balladen om gratisavisen kom også samtidig med afsløringen af skjulte millioner til Socialdemokratiet, og den tragiske svindelsag med Willy Strube i SiD.

Man kan kun håbe at de 60.000 underskrifter kan være med til at presse LO-toppen til igen at sætte medlemmerne og medlemmernes interesser i centrum.

Flere artikler fra nr. 198

Flere numre fra 2001

Siden er vist 1507 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside