Socialistisk Arbejderavis
Nr. 198 – November 2001 – side 12
Protesterne mod krigen vokser
Poul Erik Kristensen
Bush og Blair fører sig frem som om de repræsenterer den samlede civilisation mod en flok barbariske fundamentalister. Men det billede er ved at krakelere.
“At bombe et af verdens fattigste lande er forkert. Så simpelt er det. Forstår I, hvad jeg siger. Det er forkert! Og I har en stemme – den bliver I nødt til at bruge!”
Damon Albarn, forsanger i det britiske band Gorillaz og tidl. frontfigur i pop-gruppen Blur, ved den årlige uddeling af MTV-Awards.
Iført en t-shirt med et stort fredstegn opfordrede Albarn tilskuerne og millioner af tv-seere til at tage afstand fra krigen mod Afghanistan.
Her, halvanden måned efter bomberegnen startede over Afghanistan, er der voksende modstand over det meste af verden.
Magthaverne i USA, EU, Kina og Rusland står godt nok sammen. De har nemlig fællesinteresser i krigen mod Afghanistan og de fundamentalistiske muslimer.
Rusland har fået ro til deres overgreb i Tjetjenien, Kina har fået frit spil til at forfølge bl.a. muslimske grupper og EU har fået øget mulighed for at styrke det forsvarspolitiske og retspoliske arbejde.
Men under overfladen er der voldsomme problemer.
Også i Danmark!
Selvom krigsmodstanden ikke er så stor som i resten af verden på grund af Danmarks meget tætte relationer til USA, er der her fem uger efter bomberegnen startede over Afghanistan allerede etableret antikrigs-grupper i ni større byer.
Og i 16 byer blev Krystalnatten mindet med demonstrationer mod den syndebukspolitik, som føres mod muslimer.
Og demonstrationer, gadeaktiviteter og opbygning af antikrigs-grupper på skoler, boligområder, arbejdspladser m.v. er vejen frem, hvis man vil stoppe USA’s og Vestens hærgen i Afghanistan og andre områder i Mellemøsten.
Og grundlaget for anti-krigsarbejdet må være enkelt og klart.
Måske som tidligere SiD-formand, og MF for Socialdemokratiet, Hardy Hansen, formulerede det, da han talte ved demonstrationen “Stop USA´s krig“ i Odense den 27. oktober 2001.
- Vi må fra denne demonstration kræve, at enhver form for dansk krigsdeltagelse stopper.
Hver dag stiger antallet af civile ofre for USA’s bombardementer af Afghanistan. Som i alle andre krige, er det civilbefolkningen, der betaler de største ofre.
Vores historiske erfaring har vist os, at det er civilbefolkningen, der bliver kanonføde for de krigslystne hærchefers dødbringende krigsmaskiner. Det er vigtigt, at fredselskende mennesker afholder demonstrationer mod krig og på den måde tilslutte sig de tusindvis af demonstrationer, som foregår verden over for at få stoppet den verdensomfattende krig.
Internationale protester
Nu fem uger efter Afghanistan blev overfaldet er der ved at komme gang i krigsmodstanden over hele verden.
I takt med at antallet af civile ofre stiger, så stiger modstanden.
For endnu en gang – som under krigen mod Irak og krigene på Balkan – ser vi, at de såkaldte præcisionsbomber rammer sygehuse, boligblokke, landsbyer, flygtekonvojer, Røde Kors-lagre, ja, de har endog ramt boligområder i Den Nordlige Alliances område.
Modstaden vokser i første omgang mest i muslimske lande som Pakistan, Indonesien og Nigeria, hvor de politiske ledere er under voldsomt pres pga. deres støtte til USA.
Fredag den 9. november var der generalstrejke i Pakistan med titusindvis af demonstranter. Politiet reagerede ved at dræbe fire og anholde 250 demonstranter, der blokerede en jernbane.
Tidligere på måneden var mere en 50.000 på gaden i Indonesien og Nigeria. I Nigeria blev 200 dræbt under protesterne.
Også i den arabiske verden vokser modstanden. I Marokko er mere end 90% mod krigen og i Jordan er det mere end 80%, der er imod bombningerne.
Det er to lande, hvor modstanden mod USA's krig mod Irak i 1991 var ved at blive faretruende stor for magthaverne.
I Tyrkiet, en af USA vigtigste allierede, er 70% af befolkningen imod krigen i følge avisen Millyet.
Også i de centralasiatiske lande nord for Afghanistan er modstanden stor og voksende.
Fra Latinamerika til Europa
Ondsag den 7. november blev en ung medicinstuderende fra Colombias Nationale Universitet i Bogota skudt og dræbt under en demonstration vendt mod bombningerne i Afghanistan.
Da politistyrker angreb demonstrationen med tåregas og knipler og forfulgte demonstranterne ind på universitets område, forsvarede en gruppe studenter sig mod betjentene og en af dem blev altså skudt.
I samme uge var der kæmpe demonstrationer i Brasilien. Også i Australien deltager tusinder i demonstrationer mod USA krig mod Afghanistan.
Også i Europa vokser modstanden.
Titusinder har deltaget i demonstrationer i England, Tyskland og Italien. I London vokser lokale anti-krigskomiteer frem og gør kampagnen mod krigen meget synlig i dagligdagen.
I Holland og Belgien har der været store demonstrationer og bevægelsen vokser.
I vores nærmeste nabolande, Norge, Sverige og Tyskland viser meningsmåligerne, at der er lige mange for og imod krigen.
I Tyskland er de Grønne ved at falde fra hinanden, fordi de i parlamentet sidder og sender tysk militær-hjælp til USA og England i Afghanistan, mens deres græsrødder i stor omfang deltager i de store anti-krigsdemonstrationer.
Problemer i USA
I USA er der også anti-krigsgrupper, især på universiteterne arrangeres der debatmøder, sit-ins og protestaktioner.
Og heltene fra den 11. september, brandmændene i New York, har også været i konflikt med politiet.
De protesterede nemlig over at oprydningsarbejdet af økonomiske hensyn blev nedprioritet. Der blev sat færre folk på, og det ville de ikke finde sig i, men så blev politiet sat ind mod brandmændene.
Hykleriet fra Bush & Co. bliver mere og mere synligt på mange forskellige niveauer i USA.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed