Socialistisk Arbejderavis
Nr. 200 – Januar 2002 – side 11
Vigtige erfaringer fra antikrigsarbejdet
Mikkel Bay
På trods af at et stort mindretal i befolkningen var imod krigen i Afghanistan, blev krigs-modstanden aldrig til en stor synlig bevægelse.
Det lykkedes dog i flere byer at lave større og mindre anti-krigsdemonstrationer. I København mødte ca. 300 mennesker op til en hastedemonstration og i Århus mødtes ca. 250 mennesker.
Men hvis man sammenligner modstanden herhjemme med Italien og Grækenland, hvor modstanden har været massiv, er der en ting der springer i øjenene. Her var det lykkedes at få den antikapitalistiske bevægelse, der havde rejst sig efter Genova, til at vokse sammen med antikrigs-bevægelsen.
I Danmark var der naturligvis også mange ATTAC’ere der var aktive mod krigen, men ATTAC som helhed formåede aldrig at kæde sine krav om en mere retfærdig verden sammen med kravet om fred.
Det der var det bærende element i at opbygge, eksempelvis Vietnam-bevægelsen, var nemlig opbygning på universiteterne. Det udeblev stort set i Danmark. På ingen af landets universiteter blev der dannet komiteer mod krigen.
Som en sidste ting, blev de initiativer der var dannet, med effektiv top-styring, en hæmsko for aktivisme og politisk debat.
Erfaringerne fra anti-krigsbevægelsen vil være ekstremt vigtige at have med i baghovedet, når Bush lader bomberne regne over et nyt land, og vi skal opbygge krigs-modstanden igen.
Billedtekst:
50.000 til demonstration i London mod krigen.
Se også:
SAA 200: IS-tendensen: Vi gør en forskel i den anti-kapitalistiske bevægelse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe