Socialistisk Arbejderavis
Nr. 20 – Juni 1986 – side 5
Odense Sygehus
Florence er død
Caspar Diklev
Lange ventelister på operationer, senge på gangene, personalereduktioner og senest statens nedskæringsdiktater på sundhedsområdet. CASPAR DIKLEV ser konkret på konflikten på Odense Sygehus, som er en udløber af disse forhold.
I lyset af de forringede løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte diskuterer HARALD LILLEVANG i en anden artikel denne gruppes historiske og aktuelle muligheder for at kæmpe nedskæringer og fyringer tilbage.
For første gang har sygehuspersonalet på Odense Sygehus, som er landets største, været ude i en længerevarende arbejdsnedlæggelse.
De ca. 7.000 ansatte reagerede, da personalegrupperne fik forelagt amtets spareplan på 27,5 mill. kr. for 1986. Nedskæringerne, som skal rettes ind mod lønudgifterne, skal ses i lyset af de seneste års økonomiske stramninger på sygehusområdet.
Konkret vil det betyde yderligere personalereduktion, manglende vikarer, samt yderligere forringelse af patienternes vilkår, – operationer udskydes og intensivpatienter får dårligere pleje. Alt i alt vil det højt berømmede danske sundhedsvæsen få endnu et skud for boven.
Efter et fagligt møde indkaldt af tillidsfolkene fredag den 2. maj blev det besluttet at strejke fra om mandagen. Da de yngre læger en lille uges tid senere besluttede at gå med, blev strejken total. Der blev afholdt daglige stormøder og nedsat en aktionskomite, der skulle have kontakt til presse og andre sygehuse.
Strejken opstod spontant og udviklede sig til en samlet og perspektivrig indsats. Kontakten til fynske sygehuse gav ikke den store opbakning, dog blev der afholdt faglige møder på Nyborg Sygehus og Middelfart Psykiatriske Afdeling, hvor man diskuterede sympatiaktioner med de strejkende.
Mandag den 12. maj tog personalet fra Odense til København. Dels for at snakke med politikere, dels for at høre, hvor deres københavnske kolleger stod. På et møde om aftenen, hvor hovedparten af de københavnske sygehuse var repræsenteret ved deres tillidsfolk, blev det besluttet at opbygge en landskoordinering på tillidsmandsplan. Det skete i erkendelse af, at mange andre sygehuse står over for nedskæringer. For eksempel er Københavns Kommune ude med et sparekrav på ca. 250 mill. kr.
Mødet tog ikke direkte stilling til sympatiaktioner, men udtalte, at det “med alle til rådighed stående midler” ville støtte strejken i Odense, og opfordrede til, at fagforbundene skulle åbne strejkekasserne.
Del og hersk
Arbejdet er nu genoptaget på Odense Sygehus. Indtil videre er det op til sygehusadministratoren at vurdere, hvordan de 27 mill. skal spares. Amtets eneste indrømmelse har indtil videre været, at der ikke kommer flere besparelser i 1986.
Schlüter-regeringen har, siden den kom til magten, vist, hvordan kagen skal skæres. Vejen bliver banet for yderligere privatisering, og mange af de alvorlige økonomiske nedskæringer skal lægges ud til amter og kommuner. De offentligt ansatte har i høj grad måttet holde for med reallønsnedgang og forringede arbejdsvilkår.
Netop derfor er det vigtigt, at der ydes kvalificeret modstand. Og den kommer ikke ved at isolere kampene, men ved at sige: “Vi er ikke alene om overgrebene.” Der er massevis af folk i lignende situationer landet over. Kampen skal bygges op på arbejdspladsen gennem arbejdernes aktivitet og bredes ud til andre arbejdspladser, som personalet på Odense sygehus har gjort det.
Det nytter ikke at tro på oppositionspartiernes (Socialdemokratiet og SF) evne til parlamentarisk at finde løsninger. De står overfor at skulle administrere præcis de samme nedskæringer i en eventuelt kommende arbejderregering.
Myten om at offentligt ansatte ikke kan kæmpe deres krav igennem, skal manes i jorden. For selv om de ikke står i et direkte produktionsforhold, hvor de kan ramme en arbejdsgiver på pengepungen, viser det sig, at strejker, som generaliseres, er den eneste måde at gøre op med den benhårde arbejdsgiver, som staten er.
Det kan sundhedsarbejderne fra Odense Sygehus vise, ved sammen med andre sundhedsarbejdere landet over, at kæmpe nedskæringerne af bordet.
Se også:
SAA 20: Offentligt ansatte: De bruger også strejkevåbnet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed