Socialistisk Arbejderavis
Nr. 201 – Februar 2002 – side 5
Dansk uddannelsespolitik
Erhvervslivet bestemmer
Anders Schou
Det er simpel svindel og talmanipulation, når regeringen påstår, at nedskæringerne på uddannelsesområdet er taget af bordet.
Regeringen vil spare omkring 650 millioner kroner, når man sammenligner dette års finanslov med sidste års. Og samtidig kaster regeringen sig særligt over den mindst strømlignede del af uddannelsesområdet, nemlig Den fri Ung-domsuddannelse, moders-målsundervisningen og aftenskolerne.
Svindlen bygger på, at den samlede besparelse på uddannelserne, som regeringen nu gennemfører svarer til, hvad den tidligere regering havde planlagt. Mens den nye regerings ekstra besparelser – i kroner og øre – er faldet væk.
Argumentationen er naturligvis absurd. Bevillingerne må i sagens natur sammenlignes med status quo og ikke med, hvad andre havde foreslået og måske var kommet igennem med.
Som Camilla Gregersen fra Danske Studerende Fællesråd siger til Jyllands-Posten: “Det er nærmest et manipulerende trick.”
Universiteterne skal i år spare 200 millioner kr. sammenlignet med sidste år, og samtidig kan den reelle nedskæring meget vel vise sig at blive større. Den nuværende regeringens oprindelige sparekrav er nemlig blevet nedbragt ved at inddrage reservepuljer, som var beregnet til uddannelsessteder i krise.
Det kan for eksempel være steder, som ikke kan overleve for deres taxameter-tilskud – statstilskuddet pr. elev. Og da det tilskud bliver nedsat med den nye finanslov kan mange skoler få problemer, men nu får de altså sværere ved at få hjælp.
Ikke underligt, at Camilla Gregersens reaktion var: “Jeg har det lige som hunden, der bliver fodret med sin egen hale, og så forventer man oven i købet, at jeg skal logre.”
Handelsskolerne bliver også udsat for regeringens talmagi. Under valgkampen havde Anders Fogh lovet skolerne 50 millioner kroner ekstra, men skolerne får ikke en krone.
Fogh fastholder nemlig Nyrup-regeringens planlagte besparelse, som sjovt nok var på ca. 50 millioner kr. Så når statsministerens valgløfte ryger den anden vej, går der et stort nul ind på skolernes konto.
Konsekvensen af besparelserne på de statslige uddannelser vil være større hold og klasser, som undervises i stadigt mere nedslidte lokaler med mere og mere forældet undervisningsmateriale.
Arbejdsrobotter
Det betyder, at kampen for at klare sig til eksamen bliver sværere, og de første ofre bliver de studerende, som ikke kan eller vil deltage i ræset.
Og den effekt er regeringen kun glad for.
Nyliberalisterne i Venstre er nemlig ikke interesserede i mennesker, som i fællesskab forsøger at blive klogere. Målet er snarere arbejdsrobotter, som med rundsave på albuerne kæmper for at blive tandhjul i erhvervslivets store maskine.
Derfor ønsker nyliberalisterne at skabe en virkelighed, som bekræfter folk i, at enhver er sin egen lykkes smed. På samme måde som den kunstige virkelighed i reality-tv skal overbevise os om, at alle mennesker er fæle.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at regeringen vil afskaffe Den fri Ungdoms-uddannelse, FUU, og besparelsen på 100 millioner kroner er da heller ikke hele forklaringen.
Uddannelsen har været et tilbud til såkaldt skæve eksistenser, som ikke har ønsket eller magtet at tage en almindelig ungdomsuddannelse. Formålet var at mindske den såkaldte restgruppe, som aldrig fik en uddannelse, og det er faktisk lykkedes.
Men nyliberalisterne har brug for en restgruppe, hvis skæbne kan skræmme andre unge og holde dem til ilden. Derfor skal restgruppen ikke have mulighed for at udvikle sig utraditionelt og skabe deres egen vej gennem uddannelsessystemet.
På samme måde som liberalisterne ønsker en vis arbejdsløshed for at skræmme arbejdere og undgå lønpres, og derfor samtidig slår på at arbejdsløshedsunderstøttelsen ikke må være for stor.
Det er også logisk nok, at aftenskolerne bliver ramt hårdt – de mister halvdelen af deres kommunale tilskud med finansloven. Mange af aftensskolernes elever ønsker blot at blive klogere på deres interesse, og det giver jo ingen mening for en regering, som mener, at vi lever for erhvervslivet. Og indgrebet får social slagside, jo mere du tjener, jo mere kan du dyrke dine interesser.
Modersmålsundervisningen sikrer de etniske minoriteter et sprogligt, kulturelt og personligt fundament. Men de færreste danske virksomheder har specielt brug for folk, som kan tale urdu, så her vil regeringen helt fjerne statstilskuddet til kommunerne. Samtidig er indgrebet med til at mistænkeliggøre etniske minoriteters baggrund som noget, der ikke er værd at støtte.
Nyliberalisterne har ét argument for, at vi alle skal underkaste os erhvervslivets behov: “Det er erhvervslivet, som skaber værdierne.”
Men intet er mere forkert. Det er de ansatte på virksomhederne, som skaber alle varer og tjenesteydelser i samfundet.
Pengemændene i erhvervslivets top og deres venner hugger derimod alt for mange af værdierne, og spilder dem på fejlinvesteringer, spekulation og luksusforbrug.
Superliberalisten Brixtoftes forbrug af vin til 8000 kr. flasken er et glimrende eksempel på det sidste.
Og erhvervslivets behov står i modsætning til almindelige menneskers – også indenfor uddannelse og forskning.
For eksempel indenfor sundhedsområdet, hvor der forskes uendeligt meget mere i at reparere på sygdomme end i at forebygge dem, og den prioritering smitter af på lægeuddannelsen.
Et medicinalfirma tjener nemlig ikke en krone på et arbejdsmiljø, som ikke kører folk psykisk ned. Men de tjener milliarder på små gule piller, som gør, at folk kan bære deres byrde med et smil.
Det er derfor katastrofalt, at regeringens eneste aktivitetsudvidelse på uddannelsesområdet er en stor pose penge til forskning, som bliver udført i samarbejde med erhvervslivet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed