Socialistisk Arbejderavis
Nr. 201 – Februar 2002 – side 7
Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse?
World Social Forum 2002 (Porto Alegre)
Ida H. Jakobsen
“I lyset af vedvarende ødelæggelse af menneskers levevilkår er vi, sociale bevægelser fra hele verden, forsamlet her i titusindvis til det andet Verdens Sociale Forum i Porto Alegre. Vi er her på trods af forsøg på at bryde vores solidaritet. Vi mødes igen for at fortsætte vores kamp mod nyliberalisme og krig, for at bekræfte vedtagelserne fra sidste Forum og for igen at bekræfte, at en anden verden er mulig.”
Erklæring fra World Social Forum, Porto Alegre 2002
Et nyt højdepunkt i anti-globaliseringsbevægelsen fandt sted den 2.-4. februar i Porto Alegre i Brasilien.
70.000 mennesker mødtes til konferencen World Social Forum (WSF). Deltagertallet var tre- eller firedoblet siden sidste års WSF, og der var talrige konferencer, seminarer og over 1000 work-shops. Dette viser, at alle påstande om, at bevægelsen døde efter 11. september således kan manes i jorden.
En anden verden er mulig
En række danske organisationer var repræsenteret ved WSF. Claus Jensen, fra Velfærdsinitiativet-BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landssammenslutning), fortæller til Socialistisk Arbejderavis:
“Sloganet ‘En anden verden er mulig’ blev brugt i oplæg, i sange, og var i det hele taget gennemgående under konferencen. Jeg havde oplevelsen af en vældig energi til at formulere alternativer til den herskende orden – den orden der siger, at det hele skal underlægges markedet.”
“Der var en bemærkelsesværdig afslappet stemning, hvor folk gennemgående var åbne og nysgerrige. Forestillingen om at en anden verden virkelig er mulig blev mere realistisk i denne sammenhæng.”
Mod markedsgørelse
Claus Jensen fortæller videre om, hvordan erfaringerne kan bruges herhjemme:
“Vi vil fortsætte diskussionerne i Velfærdsinitiativet-BUPL. Vi har fået næring til diskussioner og modstanden mod markedsgørelse på institutionsområdet her-hjemme.”
“Vi mødtes i en undergruppe af WSF, kaldet ‘World Education Forum’, hvor vi oplevede et fælles ønske om at uddannelse og opdragelse er et fællesanliggende i samfundet – en rettighed. Der var en fælles holdning om at bekæmpe at dette betragtes som en serviceydelse eller endda en handelsvare. I denne gruppe var vi samlet repræsentanter fra 30-40 lande, og vi diskuterede hvordan vi handler i de forskellige lande. Her blev der skabt mange for-bindelser.”
“Vi besøgte et par brasilianske institutioner. Besøget i en offentlig børnehave viste, at der var enormt dårlige vilkår og lave lønninger. Siden hen besøgte vi en privat institution – børnehaven for advokaternes børn. Her var det fine forhold. De uligheder vi arbejder mod herhjemme er faktisk virkeligheden i nogle lande, og det virkede som et skrækeksempel for os.”
“Vi er forskellige – kvinder og mænd, voksne og unge, oprindelige folk, fra landområder og byer, arbejdere og arbejdsløse, hjemløse, ældre, studerende, immigranter, professionelle, folk fra alle trosretninger, af alle farver og seksuel orientering. Denne mangfoldighed er vores styrke og basis for vores fællesskab. Vi er en global solidaritetsbevægelse, forenet i vores beslutsomhed om at bekæmpe koncentrationen af rigdom, udbredelse af fattigdom og ulighed og ødelæggelsen af vores klode. Vi lever i og opbygger alternative systemer og bruger kreative metoder til at fremme dem. Vi skaber en stor alliance ved vores kamp og modstand mod et system, der er baseret på patriarkalisme, racisme og vold, som prioriterer kapitalinteresser frem for menneskers behov og håb.”
Erklæring fra World Social Forum, Porto Alegre 2002
Den samlede erklæring fra World Social Forum kan læses på: www.forumsocialmundial.org.br
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe