Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 201 – Februar 2002 – side 10

100 dages-konference

Protestmøde mod arbejderfjendsk Fogh-regering

Peter Iversen

Vrede tillidsfolk fra hele landet mødes fredag d. 1. marts i Silkeborg til protestmøde imod den nye regerings første hundrede dages arbejderfjentlige politik.

Over 70 fagforeninger støtter op bag initiativet. Blandt talerne vil være SiDs næstformand Steen Andersen, LO-sekretær Harald Børsting, formanden for LO-Storkøbenhavn Peter Kay Mortensen og formanden for LO-Århus Hans Halvorsen.

Tillidsfolk over hele landet forudser massiv uro, hvis regeringen ikke skifter kurs og holder fingrene fra overenskomsterne.

“Vi nærmer os diktaturmetoder, hvis regeringen griber ind i vores aftalesystem,” siger fællestillidsmand Gert Steen Nielsen fra Grundfoss.

Fællestillidsmand Claus Jensen Lindøværftet i Odense siger, at “sådan som regeringen forringer vilkårene for lønmodtagere, har den kurs mod et ualmindeligt hedt efterår,” og fortsætter:

“Mine kolleger er sure. Mange af dem har stemt på regeringspartierne eller deres støttepartier. De fik jo ikke under valgkampen det indtryk, at regeringen ville det her. De har fedtet det ind i begreber som frihed, så man fik en fornemmelse af, at de ville videreføre socialdemokratisk politik, plus lidt mere. Men det her handler om liberalisme, der bliver værre og værre.”

“Det kan føre til generalstrejke, hvis regeringen tvinger sine indgreb mod overenskomsten igennem,” siger Mogens Madsen, der er fællestillidsmand på Micro Matic. Arrangørerne af stormødet i Silkeborg har måttet flytte mødet til Silkeborghallerne for at skaffe plads til de mange forventede deltagere.

Meld dig til gennem din fagforening.

Mødet foregår fredag d. 1. marts fra kl. 10 i Silkeborghallerne.

“Det tryk regeringen lægger på os avler modtryk. Det kan slet ikke undgåes, og der er allerede en rumlende uro på alle de arbejdspladser, jeg kender.”

Mogens Madsen, fællestillidsmand, Micro Matic

Flere artikler fra nr. 201

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010
Overenskomst 2002

Se flere artikler af forfatter:
Peter Iversen

Siden er vist 2514 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside