Socialistisk Arbejderavis
Nr. 202 – Marts 2002 – side 2
Tvind – fup eller idealisme? Offer for systemets markedsgørelse
Mikkel Birk Jespersen
Anholdelsen og varetægtsfængslingen af Mogens Amdi Petersen i USA har på ny sat gang i diskussionerne omkring ’Tvind-imperiet’. Hvad er Tvind egentlig for en størrelse? Er det en solidarisk og alternativt pædagogisk organisation, en udspekuleret og snedigt konstrueret pengemaskine, lidt af begge dele, eller hvad ... ?
Tvind bliver især kritiseret for sin topstyring, for dyrkelsen af Amdi Petersen, samt hans og den øvrige ledelses luxusliv. Men ikke desto mindre repræsenterer de idealer, der har ligget bag Tvind, og som stadig deles af alle de ‘menige’, der arbejder på skolerne og i u-landene, et ønske om et bedre og anderledes organiseret samfund.
Idealerne viger
Det, som eksemplet Tvind med al ønskelig tydelighed viser, er, at det reelt set ikke er muligt at opbygge små socialistiske ‘oaser’ der er isolerede og upåvirkede af den omgivende kapitalistiske virkelighed.
Også sådanne mini-samfund er afhængige af og må forholde sig konkret til den omgivende virkelighed, og da den er kapitalistisk, vil en organisation som Tvind også blive trukket ind i det kapitalistiske system og blive tvunget til at agere på markedsøkonomiske præmisser. Idealerne viger for de økonomiske realiteter, for at der kan ekspanderes.
Det er tydeligvis det, der er sket for Amdi Petersen og de andre ledende Tvind-folk, og de har tillagt sig en livsstil, som ellers er forbeholdt de absolut rigeste mennesker i denne verden.
Men dette retfærdiggør dog hverken hetzen mod Tvind eller særlovgivningen fra 1996. Med særloven forsøgte Folketinget at gå ind og afgøre, hvilke skoler der kan, og hvilke der ikke kan søge offentlige tilskud – noget der ellers er forbeholdt domstolene, hvilket Højesteret også senere fastslog.
Perspektivet om et andet samfund
Særlovgivning betyder i realiteten, at retssikkerheden undergraves og statsmagten styrkes. Folketinget kan på denne måde og til enhver tid gribe direkte ind overfor specifikke grupper i samfundet, de af den ene eller den anden grund ikke bryder sig om.
Problemet med Tvind kan hverken løses via lovgivning eller ved nu at få Amdi Petersen dømt. For det er et strukturelt problem, og handler ikke primært om enkeltpersoner, men om at Tvind-imperiet er blevet viklet så meget ind i den kapitalistiske økonomi, at det er kommet til at ligne en decideret virksomhed mere og mere.
Dertil kommer så naturligvis den særegne Tvind’ske topstyring med Amdi som den tilbagetrukne alfader og individets fuldstændige underordning i Tvind-pædagogikken, noget der intet har at gøre med opbygningen af et reelt, socialistisk fællesskab.
Men samtidig med denne kritik, må man som nævnt heller ikke glemme de bagvedliggende idealer og perspektiver om et andet samfund. For Tvind viser os netop også at det er ekstremt vigtigt, at kæmpe for dette og ikke give efter for markedsøkonomiens umenneskelighed og fremmedgørelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed