Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 2
Uddannelse for livet – ikke for erhvervslivet
Ida H. Jakobsen
Regeringens nyliberalistiske politik tromler ind over stadig flere områder. Nu står uddannelsessystemet for alvor for skud. Folkeskolen skal reformeres, og universiteterne kan forvente sig “den største reform siden Københavns Universitet blev dannet i 1479”, som forskningsminister Helge Sander udtrykker det.
Midt i april brød undervisningsminister Ulla Tørnæs det mangeårige, brede Folkeskoleforlig. Bruddet kom som konsekvens af, at regeringen – med Dansk Folkeparti i ryggen – over finansloven ophævede kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til de mange to-sprogede børn i Folkeskolen.
Ti borgerlige bud
Forligsbruddet har ‘fritstillet’ regeringen til at præsentere borgerlig politik på endnu et område.
Ulla Tørnæs har fremlagt “de ti bud” på regeringens ønsker for en borgerlig skolepolitik. Tørnæs ønsker bl.a. flere timer i dansk, historie, matematik, naturfag og fremmedsprog (ikke at forveksle med modersmål!). Dette er ikke i sig selv et problem, men med udspillet følger der ingen forslag til flere ressourcer.
Desuden lugter dette også af den erhvervstilpasning regeringen ellers arbejder for på hele undervisningsområdet. De omtalte fag – typisk boglige fag – er centrale i de kvalifikationer erhvervslivet efterspørger, når de små rødder om mange år skal ud og sælge deres arbejdskraft.
Og erhvervstilpasningen bliver endnu tydeligere i andre af Tørnæs’ bud: sprogstimulering i børnehaver; obligatorisk børnehaveklasse; mulighed for niveauopdeling af eleverne efter standpunkt allerede fra første klasse. Børnene skal med andre ord disciplineres så tidligt som muligt, de skal opdeles i klasser for de kloge, de mindre kloge og de dumme!
Bliver dette virkelighed, kan vi forvente os en sort, borgerlig folkeskole, præget af ulighed, konkurrence og erhvervstilpasning. Selv om oppositionspartierne har mere travlt med at ynke sig over “tillidsbrud” end at kritisere selve indholdet i Tørnæs’ visioner for den borgerlige skole, er det alligevel vigtigt at kæmpe for en Folkeskole, med lige muligheder, pædagogik og mangfoldighed.
Også på universitetsområdet barsler regeringen med en omfattende reform. Vi kender ikke det endelige omfang af den, men Helge Sander lægger stor vægt på at den skal følge regeringsgrundlaget ved at “sikre, at den forskning der sker i offentlig regi, fungerer i tæt samspil med erhvervslivet”.
Desværre ser dette ud til at få en mere konkret form, idet regeringen allerede i maj fremlægger et forslag om, at universiteternes interne konsistorier skal erstattes af eksterne bestyrelser (læs: erhvervslivets repræsentanter), og de hidtil valgte rektorer og dekaner skal fremover ansættes. Dette er et klart brud med en tradition for medbestemmelse og demokrati for universitetets ansatte og studerende.
Regeringens planer om, i det hele taget at lave universiteterne om til selvejende institutioner vækker de skræmmende perspektiver om yderligere erhvervsstyret forskning og uddannelse, og en åbning for liberalisering af universitetsområdet.
Kravet om et demokratisk og offentligt universitet vil være en vigtig del af studerendes og underviseres kamp fremover – mod nedskæringer på uddannelsesområdet og mod den borgerlige regerings politik.
Billedtekst:
Konkurrence, erhvervstilpasning og differentiering fra 1. klasse bliver virkeligheden for de små, hvis regeringen og DF får deres vilje.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed