Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 3
OK 2002
Kæmp for bedre løn- og arbejdsforhold
Ida H. Jakobsen
I april blev et forslag til overenskomstforlig for de kommunalt og amtsligt ansatte sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne.
De 640.000 offentlige arbejdere, der er organiseret under Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), har fået et historisk ringe forlig smidt i hovedet, med reel løntilbagegang, og med flere penge “lånt ud” fra de ansatte til kommunerne gennem ’Ny løn’-puljen.
Derfor går sygeplejersker, folkeskole- og gymnasielærere, pædagoger, medhjælpere og andre offentligt ansatte nu sammen i en række lokale og tværfaglige nej-kampagner over hele landet.
Og der er al grund til at forkaste forliget – et historisk ringe forlig!
Der lægges op til, at de generelle lønstigninger skal udgøre tilsammen 4,43% over de næste tre år. Det første år – 2002 – vil lønstigningen være 0,03%. Det svarer til, at en ansat med årsindkomst på 250.000 kroner opnår en lønstigning på 75 kroner – før skat!!!
Lægger vi de forskellige reguleringer til bliver den centrale lønstigning i den tre-årige overenskomstperiode på 5,5 %.
Reallønsnedgang
Forhandlingslederne, med KTO-formand, Poul Winkler, i spidsen, argumenterer for, at stigningen på 5,5% vil give en reallønsfremgang over de næste tre år. Det forudsætter dog en rekordlav inflation.
Vismændene i Det Økonomiske Råd, skønnede i september sidste år, at inflationen de næste tre år vil blive 5,1%. Men vismændene har typisk glimret med at undervurdere inflationen. De sidste tre år var inflationen 8%, hvor vismændene havde skønnet den til at blive 6,6%. Inflationen i marts måned har også allerede været markant højere end skønnet. Der er altså meget der tyder på, at inflationen vil overstige den samlede lønstigning over de næste tre år, og derfor vil der reelt være tale om en reallønstilbagegang for de offentligt ansatte.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening i Sønderborg, betegner forhandlingsledelsens information som direkte misvisende, når lønstigningen omtales som reallønsfremgang.
Mod Ny løn
Udover de skræmmende ringe generelle lønstigninger, er et andet af medlemmernes vigtigste krav blevet trynet – kravet om helt eller delvist at afskaffe Ny Løn. 20% af de penge, der lå til centrale forhandlinger lægges ud til lokale forhandlinger – mod 15% ved sidste overenskomstperiode.
Ny Løn-ordningen er baseret på den såkaldte forlodsfinansiering, hvor en del af den lønramme, der forhandles centralt lægges ud til kommunerne og amterne til genforhandling (!). Her skal den enkelte ansattes løntilskud forhandles individuelt, efter funktion og kvalifikation.
Ny Løn splitter
Erfaringerne efter indførelsen af Ny Løn er dels, at tillæggene fordeles ujævnt – mest til lederne, og intet til de basisansatte – dem på gulvet.
Dels er erfaringen, at der ikke ligger nogen garanti for, at Ny-Løn-puljen overhovedet udbetales, og de ansattes penge er i flere tilfælde gået direkte i de slunkne kommunekassers sorte hul. Med regeringens krav om kommunalt skattestop – og dermed endnu strammere kommunale budgetter – er udsigterne til at få Ny Løn-kronerne udbetalt endnu mere dystre.
Dertil kommer, at Ny Løn-systemet, selv hvis det fungerede som det er tænkt, i sig selv er dybt usolidarisk, skaber ulighed, og splitter de ansatte. Så et nej til Ny Løn vil være et ja til højere løn, et ja til et mere solidarisk, lige lønsystem og et ja til en stærkere og mere samlet arbejderklasse.
Anders Bondo Christensen er en af initiativtagerne til det landsdækkende tillidsmandsnetværk, der allerede i december sidste år startede organiseret arbejde mod ‘Ny løn’ og for et lønløft i OK 2002. Han udtaler til Socialistisk Arbejderavis: “Det, der er ved at ske nu, med de mange lokale, tværfaglige nej-initiativer, er enestående i forhold til tidligere, og jeg er vildt imponeret over det arbejde, der laves lokalt.”
Der er startet lokale, tværfaglige initiativer i flere amter og kommuner, bl.a. København, Århus, Fyn, Sønderjyllands amt, Frederiksborg amt mm. Også på flere arbejdspladser har der været afholdt tværfaglige fællesmøder, der har udmøntet sig i nej-kampagner. Afstemningsreglerne gør, at det er vigtigt med en høj stemmedeltagelse for at sikre et nej.
Konflikt
Ved et nej, træder de varslede strejker i kraft fra d. 5. maj. Anders Bondo Christensen siger om en evt. strejke: “Med det konfliktvarsel der er sendt ud, vil strejken få store følger. I min kommune ryster de allerede nu i bukserne ved udsigten til et nej. Det, at vi kan ramme enkelte kommuner hårdt ved et nej, vil kunne få stor virkning.”
En bedre overenskomst for de offentligt ansatte er helt central, både for at hæve det generelle lønniveau – og for at nå et skridt videre hen imod ligeløn.
Kampen for bedre løn- og arbejdsforhold hænger også sammen med kampen for bedre velfærd – mod markedsgørelse og nedskæringer på den offentlige sektor. Vinder vi denne, står vi også stærkere i kampen mod Fogh’s liberaliseringer. De tværfaglige og lokale netværk, der nu er dannet, vil også kunne udgøre kernen i den fortsatte modstand mod regeringens forringelser af velfærden. Ligesom de tillidsmandsnetværk, der er dannet inden for industrien, spiller en vigtig rolle i denne kamp.
For mere information om de initiativer, der er dannet lokalt, kan du besøge en hjemmeside, oprettet af det omtalte tillids-mandsnetværk:
www.ok02.dk
Her kan du også downloade kampagne-materiale til brug på din arbejdsplads, og støtte en online underskriftliste mod Ny Løn.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed