Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 5
Det franske valg og polarisering i Europa
Anti-kapitalisme kan stoppe højrefløjen
Lene Junker
Samtidig med en voksende globale anti-kapitalistisk bevægelse rettet mod ny-liberalismen, er højrepopulismen igen på fremmarch i Europa. Hvordan kan det hænge sammen, at vi ser disse to modsatrettede tendenser på samme tid?
I første halvdel af 1990'erne fik de højreradikale partier fodfæste i Europa. Stærkest stod de i Frankrig, hvor Jean-Marie Le Pen og hans Front National fik op til 15% af stemmerne ved valgene og vandt flere borgmesterposter.I Italien poppede Berlusconi frem i 1994 – vandt parlamentsvalget og dannede regering sammen med Lega Nord og det fascistiske parti, Den nationale Alliance.
Front National i Frankrig mødte modstand, blev splittet og svækket. Samme skæbne overgik Berlusconi i Italien, der måtte gå af.
![[ Gianfranco Fini ]](../saa/203/saa203s05_fini.jpg)
Gianfranco Fini, leder af det tidligere italienske fascistparti, der i dag hedder Alleanza Nazionale. Han sidder nu i Berlusconis regering
Utilfredsheden med de konservative-liberale regeringer førte til store strejker og demonstrationer først og fremmest i arbejderklassen, men også blandt studenter, unge, arbejdsløse, antiracister, miljøfolk osv. I en situation, hvor der kæmpes aktivt for bedre vilkår for alle, har højrepopulisterne svært ved at komme til orde.
Modstanden
Modstanden betød at de borgerlige partier kørte fast, højrepopulismen svækkedes og socialdemokraterne overtog regeringsmagten. I 1998 havde 13 ud af 15 lande i EU socialdemokratisk ledede regeringer. Der var nu en klar forventning om en mere social retfærdig politik til gavn for almindelige mennesker.
Allerede 2 år efter stod det klart, at de socialdemokratiske regeringer i Europa havde problemer med at indfri forventningerne. De havde i stedet overgivet sig til nyliberalismen. Herhjemme var skuffelsen over Nyrup-regeringens brudte løfter om efterlønnen stor. Dansk Folkeparti voksede sig stor dels på hetz mod flygtninge og indvandrere, men også på utilfredsheden med Poul Nyrup generelt ikke kunne indfrie forventningerne.
Nyt gennembrud
Højrepopulismen fik sit nye gennembrud i Østrig i begyndelsen af 2000. Jörg Haiders Frihedsparti fik 26,9% af stemmerne og gik i regering med Det konservative Folkeparti.
I maj 2001 i Italien blev Berlusconi igen leder af et regeringssamarbejde, som består af hans eget parti, Forza Italia, Den Nationale Alliance og Bossis parti, Lega Nord.
Valget i Danmark den 20. november 2001 gav Anders Fogh Rasmussen fra Venstre regeringsmagten sammen med de konservative, men støttet af Dansk Folkeparti.
Den 17. marts 2002 vandt det konservative liberale parti i Portugal valget. Det ledes af Barroso, som ventes at danne regering med Partido Popular – også et højrepopulistisk parti.
I maj er der valg i Frankrig. Her ser det nu ud til at Le Pen og Front National er ved at få et comeback.
Også i Holland spås højrepopulisten, Pim Fortuyn, at få 20 pladser ved parlamentsvalget i maj.
Højrepopulisternes fremgang er et mix af mange modsatrettede tendenser. Først og fremmest er de meget nationale og dermed fjendtlig overfor EU. De er endnu mere fjendtlige overfor fremmede kulturer, flygtninge og indvandrere. Desuden går de ind for mere lov og orden, længere fængselsstraffe osv.
‘Den jævne mand’
På den anden side er de også utilfredse med at staten blander sig i folks hverdag og forsvarer “den jævne mands” interesser. De overtager traditionel socialdemokratisk politik lige præcis der, hvor mange føler, at socialdemokraterne har svigtet.
Højrepopulismen var aldrig blevet så stærk, hvis den alene baserede sig på national selv-tilstrækkelighed og hetz mod fremmede. Men fordi de også taler om folks sociale utryghed og utilfredshed fremstår de som dem, der tager folk alvorligt. Populisterne tilbuder lette løsninger på virkelige problemer.
Utilfredsheden med ny-liberalismen og socialdemokratiernes knæfald for denne fører ikke kun til højre-populismens fremvækst.
Anti-kapitalisme
Den fører også til fremkomsten af den globale anti-kapitalistiske bevægelse. Vi ser en polarisering, hvor især unge bliver aktive anti-kapitalister, mens andre, der ikke har troen på, at de selv kan ændre tingene tiltrækkes af højrepopulisterne.
Den stigende ulighed i Danmark og i Europa er en kendgerning, der må tages alvorligt. Det er nødvendigt med et alternativ til nyliberalismen og den ulighed, som følger i kølvandet. Socialdemokratierne er ikke løsningen. Ud fra den globale utilfredshed og modstand, som nu møder nyliberalismen, må en ny anti-kapitalistisk venstrefløj opbygges.
Aktiv kamp mod ny-liberalismen er samtidig det, der kan rive tæppet væk under højrepopulisterne, som det skete for eksempelvis Front National i midten af 90’erne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed