Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 203 – Maj 2002 – side 7

Rejsebrev fra Frankrig: Revolutionær valgkamp

Jan Hoby

Søndag den 21. april blev første runde af det franske præsidentvalg genneført. Blandt kandidaterne er Arlette Laguiller fra Lutte Ouvriere, som efter meningsmålinger spås et godt valg.

Ugen før – den 14. april – deltog to medlemmer af IS-Danmark, Jan Hoby og Lisbet Schmidt, i Arlette Laguillers valgmøde i Paris.

De to IS’ere var i Paris i forbindelse med planer om at opstarte en fælles europæisk kampagne mod Gats.

Jan Hoby fortæller fra valgmødet:

D.21 april er der præsidentvalg i Frankrig. Blandt kandidaterne er to revolutionære. Ud over Arlette Laguiller fra Lutte Ouvriere er det Olivier Besancenot, fra LCR.

Hele Frankrig er på fornavn med Arlette og hun er en seriøs modkandidat til det socialdemokratiske og nyliberalistiske sammenrend af korrupte politikkere som Jospin og Chirac.

Prognoserne peger på mellem 9-12% af vælgerne vil stemme på Arlette, hvilket svarer til mellem 2-3 millioner stemmer.

Hvis Arlette får så stor succes vil det være en enorm gevinst for hele den antikapitalistiske bevægelse og den internationale revolutionære venstrefløj, og det vil vise, hvor store muligheder vi har for at komme til at spille en afgørende rolle i at skabe en bedre verden.

Altid på arbejderklassens side

Sammen med 10.000 andre militante arbejdere, unge, kvinder, bøsser, lesbiske, og mennesker i alle farver, mødte vi op til Arlette’s valgmøde kl. 15.

Det var et møde hvor det var svært at holde tårerne tilbage, da Arlette kom på scenen.

Salen var på kogepunktet, røde faner malede himmelen rød og slagord viste at fremtiden tilhører os, arbejderne.

Arlette talte i en time og 40 min., hvor perspektivet for den antikapitalistiske bevægelsen blev tegnet fra Seattle og frem til Barcelona og Rom.

- Vi ønsker at skabe en bevægelse som er større og stærkere end i 1936 og Maj 1968, sagde Arlette, og forsatte:

- En stemme på mig er en stemme på den internationale antikapitalistiske bevægelse.

Kritikken af det stalinistiske franske Kommunistisk parti PCF, var også massiv.

- En stemme på PCF, er en stemme på Jospin og hans nyliberalistiske politik, og forsatte.

- Kommunisterne er et halehæng til nyliberalismen, de fører klassesamarbejdspolitik og erfaringerne fra 1995, viser at PCF vil forråde arbejderklassen igen og igen.

Arlette glemte intet: Kampen mod USA, krig mod terror, palenstinæsernes kamp for retfærdighed, kampen mod facismen og Le Pen, alt var med.

De sidste 20 minutter talte, Arlette om at vi ikke kan forandre verden gennem stemmeboksen, men at vi behøver en international arbejderrevolution, for at afskaffe kapitalismen.

- Vores mål er et klasseløst kommunistisk verdenssamfund. Mødet sluttede med, at vi sang Internationale og med følelsen af at morgendagen tilhører arbejderklassen og vores bevægelse, er håbets bevægelse.

Flere artikler fra nr. 203

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Venstrefløj Frankrig

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 3451 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside