Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 8
“Black Hawk Down” og “Behind Enemy Lines”
Ulækker propaganda
Jesper Høi Kanne
Med ‘Black Hawk down’ og ‘Behind enemy lines’ har de første amerikanske propagandafilm efter 11. september ramt de danske biografer.
Filmene handler henholdsvis om USA’s fejlslagne invasion af Somalia i 1993 og redningen af en pilot, skudt ned over Bosnien.
De to film er lavet før 11. september, men markedsføringen af især ‘Black Hawk down’ i februar-april 2002 har klart skulle tjene til at retfærdiggøre amerikansk imperialisme i den tredje verden generelt og krigen i Afghanistan konkret.
Vestlige magthavere ynder at kritisere totalitære ledere rundt omkring i verden for at benytte sig af propaganda, men Hollywood har ofte fungeret som amerikansk imperialismes eget meget effektive propagandaapparat, som eksempelvis Disney-koncernen gjorde det i 50’erne. Således har højtstående embedsmænd fra Det hvide Hus været i Hollywood for at bede om støtte, efter at ‘krigen mod terror’ er blevet indledt.
Løgn og ensidighed
En af de nye propagandafilm, ‘Black Hawk down’, er instrueret af den ellers visuelt talentfulde englænder Ridley Scott (Alien, Blade Runner, Hannibal, Gladiator), og filmen høstede da også 4 hatte i Bogart for sine realistiske kampscener, selv om den ensidige amerikanske vinkling også blev nævnt.
Filmens hovedtema er nedskydningen af to amerikanske helikoptere og det efterfølgende slag om Mogadishu, hvor 19 amerikanere døde og 73 blev såret og utallige somaliere blev slagtet.
Men ‘Black Hawk down’ er mere end ensidig. Der er mange direkte løgne i filmen og vigtige begivenheder, der ikke nævnes.
Der forsøges f.eks. at skabes sympati for den amerikanske mission ved at hævde at 300.000 døde af hungersnød i Somalia, og at amerikanerne stoppede nøden og bragte fred.
Amerikansk massakre
I realiteten var hungersnøden ovre, før amerikanerne kom, og de bragte alt andet end fred. De somaliere der hilste amerikanerne velkomne blev snart klogere.
En massakre blev kendt som ‘Den blodige mandag’, den 12. juli 1993. Adskillige ældre somaliere samledes for at snakke fred, de var nogle af de mest respekterede i det borgerkrigsramte land. Men USA angreb bygningen, de befandt sig i, med missiler og 20 mm kanoner fra helikoptere.
Øjenvidner melder om, at amerikanske soldater bagefter trængte ind og skød de overlevende med deres pistoler, 54 blev dræbt.
En anden massakre, der ikke nævnes, var den 9. september 1993, da ca. 100 mænd, kvinder og børn blev dræbt, igen fra helikoptere. De havde samlet sig for at se amerikanske og pakistanske FN-soldater rive nogle barrikader ned. USA’s Major Dave Stockwell udtalte, at de civile var ‘lovlige kombattanter’, da de havde omringet FN køretøjer!
Selv den bog ‘Black Hawk down’ er baseret på nævner disse massakrer, men altså ikke filmen.
Efter disse massakrer og amerikanernes taktik med ‘rotor washing’ (at svæve med en helikopter over huse så de kollapser) vendte hele Mogadishu sig mod amerikanerne. 17.000 meldte sig frivilligt til at angribe amerikanernes lejr, og således var det ikke bare de krigsherrer, som amerikanerne skulle fange, der kæmpede imod dem.
‘Black Hawk down’forsøger også at give islam en på tuden: i en scene stopper de somaliske krigere midt i et slag for at bede (!). Altså; i den forståelsesramme, ‘Black Hawk down’ bevæger sig indenfor, stopper den tredje verdens barbarer, der skal reddes fra sig selv, kun deres blodtørst for at bede.
Amerikanerne derimod forsøges fremstillet som de civiliserede soldater, der dør glorværdigt i kamp.
Somalia er et land der blev delt i 5 stykker efter 3 kolonimagters hærgen og en efterfølgende bor-gerkrig, ‘Black Hawk down’ for-søger at retfærdiggøre yderligere vestlig imperialisme i landet. Ethvert fornuftigt menneske må holde sig væk fra denne film.
Billedtekst:
‘Black Hawk Down’ er en ulækker og løgagtig propagandafilm for amerikansk militær imperialisme.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe