Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 204 – Juli 2002 – side 5

Styrk kampen for højere løn

Ida H. Jakobsen

Arbejdsgiverne har fået nok en sejr med gennemtrumfningen af det rådne overenskomstforlig til de kommunalt og amtsligt ansatte.

Et forlig der indebærer realløns-nedgang i det første år, og i bedste fald reallønsstagnation i de kommende år. Desuden er andelen af lønrammerne til Ny Løn øget, fra 15% i sidste overenskomstperiode, til 20% i den kommende.

Ud af de 650.000 ansatte der indgår i forhandlingsfællesskabet KTO, stemte 45,8% ved urafstemningen. 51,9% stemte for og 48,1% stemte imod forslaget.

Hos folkeskolelærerne var stemmeprocenten på 75,4%, og 94,5% stemte nej. Blandt sygeplejerskerne stemte 73,8% nej. De omfattende, tværfaglige nej-kampagner op til afstemningen har dog vist, at utilfredshed med dårlige løn- og arbejdsvilkår kan udmønte sig i aktivitet. Dette kan forhåbentligt indgå i kernen af aktiviteter fremover – for bedre velfærd; for bedre løn- og arbejdsvilkår lokalt, og mod regeringens politik.

Sammenhold

Socialistisk Arbejderavis har talt med formand for Danmarks Lærerforening i Sønderborg, Anders Bondo Christensen. Han har været en af drivkræfterne bag nej-kampagnen i Sønderborg og på landsplan:

“Vi er meget interesserede i at fortsætte det tværfaglige samarbejde, der opstod i forbindelse med nej-kampagnen, og vi nedsætter en styringsgruppe, der fortsætter samarbejdet,” udtaler Bondo Christensen og fortsætter: “En ting står lysende klart efter overenskomstforløbet: forhandlings-samarbejdet skal op til revision. Mange råber op om, at KTO skal nedlægges. Jeg synes det er enormt vigtigt, at vi fokuserer på at opbygge et samarbejde, der er bedre, for det er farligt at lægge samarbejdet for had. Samarbejdet er ikke skyld i vores problemer. Arbejdsgiverne har stor interesse i at splitte os ad.”

“Vi skal rejse nogle klare krav til et fremtidigt samarbejde.

Modstanden mod Ny Løn er ikke et ‘lærer-fænomen’, og jeg mener at der er mere der holder os sammen end adskiller os.

Det er lige meget om det er portører fra Hvidovre hospital, ingeniører fra København, FOA-medlemmer fra Århus, eller lærere fra Sønderborg – vi har nogle fælles interesser: vi vil alle have en ordentlig løn, vi vil ikke acceptere en realløns-tilbagegang, og forbeholdet mod Ny Løn er bredt.”

Blandt lærerne er utilfredsheden med hele overenskomstprocessen så stor, at over 100 delegerede har begæret kongressen indkaldt ekstraordinært. Den afholdes den 3. juni, og på dagsordenen står bl.a. diskussion om fremtidig organisationssamarbejde.

For yderligere oplysninger se Dansk Lærerforenings hjemmeside: www.dlf.dk

Flere artikler fra nr. 204

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010
Overenskomst 2002
Faglig kamp (DK): Lærere

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 2329 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside